Aalborg

Så kan den ikke blive større

Fredag aften ved 18-tiden var det som om, at naturen lige ville sende et signal om, at vi snart skifter til det mere våde vejr. For på Trangetvej på vejen mellem Tårs og Mylund i Vendsyssel skiftede det på ganske kort tid fra regnbyger til strålende solskin.

Og så er det som bekendt at man kan være heldig at se en regnbue. Og regnbuen på billedet her er den største af slagsen, man kan se. Når Solen står i horisonten, vil regnbuen danne en halvcirkel, hvis centrum ligger i en linje fra Solen gennem iagttagerens øje. Så typisk vil man altså ikke se en "hel" regnbue med fuld halvcirkel men kun en del af regnbuen, hvor man måske ikke får begge "ender" med. Men NORDJYSKEs fotograf Henrik Louis fik det hele med.