Så kender vi revyen igen

Østervrå-Revyen kom godt i hus takket være satsningen på det lokale

Teater 21. oktober 2002 08:00

ØSTERVRÅ:Østervrå-Revyen nåede i sin 25. udgave tilbage på rette spor. Vi kendte den igen, da der bl.a. kom gamle boller på suppen - og kunne samtidig glæde os over vellykkede nyskabelser. Lokal - som netop en Østervrå-Revy skal være. Og som samtidig skal kunne nydes af ikke-lokale. Det kunne den også - i hvert fald størsteparten. For lokal var den altså. Det var satset rigtigt. Den gamle revy har stadig en fremtid for sig. Det store team både på og bag scenen fortjente de mange klapsalver, der lød forestillingen igennem - og ikke mindst ved afslutningen. Alle havde gjort et godt stykke arbejde. Der må virkelig have været slidt i det. De nye og nyere klarede sig godt, da de først var kommet i gang og havde fået rystet nervøsiteten af sig. Men heldigvis var der også nogle, der gjorde come back. Gode tekster Det gjaldt ikke mindst instruktørparret, Kirsten B. Larsen og Åse B. Bakland. De har deres del af æren for, at Østervrå-revyen igen kom på rette spor. De havde forstået at fordele rollerne. Smutterne var få og ubetydelige. De hører sig til i en lokal-revy. Det vil også være for meget forlangt, at amatører skulle kunne huske alt. Hvad har man ellers en suffløse til? Aktørerne havde ellers nogle gode tekster at arbejde med, så her skal også uddeles en rose til tekstforfatterne. Det fortjener de sammen med de mange andre. Uforståeligt pragtnummer Dog fortjener Torkild Tougaard vel nok par ekstra. Revyen var godt tjent med, at han gjorde come back. Han præsterede flere pragtnumre - også på et ganske uforståeligt sprog i et ekstranummer, som syntes at være ekstra godt instuderet først og fremmest af ham selv. Hvor han dog kunne i ekstranummeret, uden at vi forstod et kuk. Men få os til at grine, ja, det kunne han. Det kunne de øvrige på holdet også. Mette Jensen bliver mere og mere scenevant. Marianne Nielsen ligeså, og Ulla Jonasson var også på mærkerne. At revyen så også afslørede en ny sanglærke, 16-årige Gitte Breuner, gjorde det kun ekstra interessant igen at overvære en Østervrå-revy. Palle Enevoldsen forstår det også bedre og bedre og fik ofte publikum med sig. More sig kunne man også over Mihael Andersen. Og når man netop morede sig var det først og fremmest fordi, revyen levede op til forhåndsreklamen om, at man i år ville præsentere lokal-revy med stort L. Og så var det klogt tilrettelagt, at de virkelige godbidder kom i den forrygende anden afdeling, som unægtelig overskyggede første, der var mere på det jævne, men god. Ingen gik ram forbi En lang række af byens borgere fik ikke lov at gå ram forbi - både de, der haft snuden lidt langt fremme, og de, der i årets løb har trådt lidt ved siden af. Det gælder også trussetyve. Fastslået blev det også, at det er ufatteligt, at byens bager med sine meget store hænder kan bage så små rundstykker. Men en flot, særpræget have har han i hvert fald. Tilbageblik var et gennemgående tema, både hvad angår det forløbne år og 1978, da Østervrå-Rveyen var på banen første gang. Jo, der var virkelig fut i fejemøget. Vinderchaner var der også - eller var der? Foruden nabohjælp, spidse kommentarer fra det grå guld, hede drømme og Østervrås jernhårde ladies, som ikke går af vejen for noget. Og arbejder taktisk på at overtage magten i bl.a. vandværket. Og naturligvis gik de politiske partier ikke ramme forbi - og så sandelig Thorshøj og nabobyens sommerrevy heller ikke. Nabovenskabet - ind imellem også fjendskab? - fornægtede sig ikke. Også NORDJYSKE måtte holde for. Tak for æren! Men: æren tilfalder det samlede revyhold. De syv på scenen klarede sig fint, men den store flok bag bestemt ikke mindre godt. Godt gået. Smutterne tog vi gerne med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...