Sport

Så kom der hul på Hobro-bylden

Sebastian Andersen blev dobbelt målscorer i mødet med Hadsunds seriehold

Sebastian Andersen nettede to gange for Hobro i en testkamp i Hadsund. Foto: Jesper Thomasen
Sebastian Andersen nettede to gange for Hobro i en testkamp i Hadsund. Foto: Jesper Thomasen

HADSUND: Efter to snævre sejre over seriehold fik Hobros 1. divisionshold i fodbold tirsdag hul på bylden i den tredje testkamp denne sommer.

I Hadsund mod det lokale serie-1-mandskab gik der en halv time, før dødvandet blev brudt, men så faldt målene også i en lind strøm.

Ved pausen førte Hobro således 3-0 på mål af forsvarskæmpen Babajide Ogunbiyi, prøvespilleren Donneil Moukanza og et selvmål.

I anden halvleg overtog nytilkomne Sebastian Andersen showet med målene til 4-0 og 5-0, og derved blev det.

Cheftræner Ove Pedersen måtte til kampen undvære en skadet Mads Justesen, og den jamaicanske angriber Mayron George kom heller ikke i aktion.

Det gjorde til gengæld Anders Holvad, som klubben igen forhandler om en forlængelse med.

Hobro-truppen drager nu på træningslejr i Tyskland, hvor der venter tre testkampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden