Så kom ikke her med frøkenfingre

Anja er eneste mekaniker-høne i hanegården hos bilsynsfirmaet

HJØRRING: Undskyld, men man kunne jo forestille sig en glad aften i byen, på diskoteket for eksempel. Så kunne man eksempelvis møde Anja Kirkedal. 25 år gammel, men lidt af en ener på sit felt. På den måde at forstå, at man måske ville bede om hendes telefonnummer efter en dans eller noget andet, og så kunne hun måske finde på at sige: - Du vil ha' og du vil ha' - du kan få mit stelnummer ... Nej, sagen er sat på spidsen. Men der er nu engang ikke ret mange automekanikere af det kvindelige køn. Og der er vel heller ikke ret mange af dem, der faktisk kun er 25 år gamle. Og så er der vel egentlig heller ikke ret mange af de kvindelige automekanikere, som man kan møde hos det tidligere Statens Bilinspektion, nu det spanskejede Applus+. Men på Læsøvej finder man altså 25-årige Anja Kirkedal. NORDJYSKE satte hende lige stævne, for det er da vist et specielt job. Denne formiddag under avisens besøg har hun gang i en Ford Fiesta. En ganske ung mand er kommet ind, og han har på forhånd lidt af en "Søren Bruun-mund" på. Sådan en lidt hængende underlæbe, for han ved vist godt, det ikke er helt godt med undervognen. Men Anja går i gang. Nå ja, naturligvis skal betalingen først overstås. Det er altid praksis. Og det er også praksis, at hun helst skal have overstået inspektionen på maksimum 20 minutter. Så da først den unge mand har betalt for synet af sin Fiesta årgang '92, så "falder hammeren". Først tjekker Anja selve identiteten på bilen f.eks. via stelnummer. - Der kan jo ske en forbytning af nummerplader hos selv forhandleren, så vi skal vide, at det er den rette bil, vi har med at gøre, siger denne kvindelige rustbekæmper. Og så går det slag i slag. Der bliver tjekket for utætheder, olie, sikringer og ledninger. Og det hele mens en slange sørger for, at bilen ikke får synshallen til at emme af CO-udslipning: - Vi skal jo alle sammen være her, som Anja siger. Der kigges på lyset, og ved denne model er nærlyset fejljusteret. Bilen bremser også skævt, hvilket displayet på den store computer-tavle viser. Håndbremsen tjekkes ligesom selerne - og alt med en ekspertise, så man tænker, at hende her har da aldrig læst "Min Hest" som lille. Men det har hun nu, men det kommer ... Med sig hele tiden har Anja Kirkedal den nøjeovervågende computer. Med forindprogrammerede hjælpeværktøjer til alt fra bremsemåling og zoneangivelse på bilen. Zoneangivelser, der skal en lille hammer til for at forstå. For nede i bilsynets løbegrav, der hvor man næsten kan stå oprejst og kigge op på undervognen, løber denne lille kvinde rundt og banker med sin hammer: - Jeg kigger efter rusttæring, hvor der ikke må være tæring flere vigtige steder. Der må godt være rust, men det må ikke være tale om alvorlig gennemtæring, så går synet ikke igennem, siger Anja, mens hun banker med sin hammer. En hammer så lille, at den næsten slet ikke kan sættes i relation til den lille syns-kontrollant - eller helt officielt kaldet bilprøveassistent - til de store tunge lastbildrenge, der ind imellem kommer ind. Men Anja er nu ikke sådan at bide skeer med: - Et bilsyn er et bilsyn. Og så er jeg egentlig ligeglad med, hvem der kommer, fastslår Anja Kirkedal og fortsætter: - Der har da været nogle mænd, der har brokket sig over, at det er en kvinde, der foretager synet. Men det kommer de hurtigt over, når jeg finder lige så mange fejl som mine kolleger ... Så den unge mand med Ford Fiestaen og Søren Bruun-munden får lige en venlig hilsen - en udskrift fra computeren, der afslører, at der er en del ting, han skal have lavet om. Så nu har han betalt 400 kr., og et omsyn koster formedelst kr. 250. Og så kan han køre, mens sædet stadig er varmt efter Anjas prøvetur i vognen, hvor hun til allersidst har tjekket styreegenskaber, bremser og ikke mindst bilens udslipning af forurenende stoffer. - Der er egentlig ikke noget, der hjælper her. Dårlige undskyldninger især ikke. For vi har alle sammen en synsvejledning, som vi følger, siger Anja og husker lige en speciel kunde - naturligvis af hankøn: - Jeg troppede op, og så sagde han: "dén var ikke gået hos Statens Bilinspektion". Men jeg kunne jo kun sige, at det var dem, der havde ansat mig i sin tid. Og så sagde han ikke så meget mere ... Jo, Anja er lidt af en ener på sit felt. Det skal man vel nærmest være for at være i en mandebranche. Som uddannelse til automekaniker blandt 50 drenge, så får man noget røg. Og når man er færdig, kan man vist godt forvente, at man kommer til et værksted, hvis årskalendre på væggen viser en hel del mere af Flora end af anden flora. Men nu har Anja så været i synshallen i to år, der for nyligt blev overtaget af Applus+. Efter en tid i lære hos Nissan i Brønderslev. Og efter en tid på teknisk skole lige efter 10. klasse, hvor fagene blev prøvet af, inden valget faldt på mekanikerbranchen. Hvad legede du mest med, da du var lille - biler eller Barbie-dukker, lyder så spørgsmålet fra NORDJYSKEs udsendte? - Det var vel nærmest det hele, men jeg havde da en meget stor kasse, der var fyldt op med biler, lyder svaret, der fortsætter: - Og jeg klatrede da også i træer ... selv om mine forældre mente, at jeg nok ville egne mig til at stå i en tøjbutik - men jeg tog altså "det sorte fag", smiler Anja på en sådan facon, at sømandsboss Hardy Hansen godt kan gå hjem og lægge sig. - Jeg gider ikke det fnidder-fnadder, som kvinder har. Bagtalelse bag om ryggen. Så er mænd langt mere ærlige, de siger da, hvad de mener, siger Anja, der efterhånden har lært kammertonen på selv et mandeværksted: - Jeg har ikke noget øgenavn, og jeg giver altid igen af samme skuffe. Men ærligt, jeg har - lidt uofficielt - mit eget skab, omklædning og toilet. For selv om jeg måske er lidt mere dreng end pige, så ved jeg da godt, at jeg er i en mandeverden ...