Så kom sejren for EH Aalborg

Oprykkerne sikrede sig sæsonens første point med en storsejr over Ajax København

Anders Kjærgaard
EH Aalborg hentede onsdag sin første sejr i ligaen.
EH Aalborg 24. oktober 2018 20:51 - Opdateret 25. oktober 2018 08:03

HÅNDBOLD: Efter ni nederlag på stribe kom forløsningen onsdag aften omsider for EH Aalborgs håndboldkvinder i HTH Ligaen.

På udebane besejrede nordjyderne et andet bundhold, Ajax København, med 32-22.

Træner Karen Brødsgaards hold blæste hjemmeholdet omkuld fra kampens start.

Efter et kvarter var EH Aalborg foran med hele 9-2, og foden blev på speederen frem mod pausefløjtet, hvor stillingen var knusende 16-7 i nordjysk favør.

Anderledes usikre var gæsterne, da anden halvleg blev fløjtet i gang.

Efter knap ni minutter havde hjemmeholdet spist sig fire mål ind på nordjyderne ved stillingen 18-13, og Karen Brødsgaard måtte tage en time out for at råbe sine spillere op.

Men momentum var på dette tidspunkt vippet over til hjemmeholdet, der fik færten af point og blot var bagud med fire mål et kvarter før tid.

Opgøret blev dog ikke for alvor spændende, for i slutfasen trak EH Aalborg atter fra og hentede en forløsende sejr.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...