Så meget betyder din højde for dit hjerte
Bare 13 centimeters forskel i din højde øger eller mindsker risikoen for hjerteanfald

Arkivfoto: Colourbox
DANMARK:Bare 13 centimeters forskel i din højde øger eller mindsker risikoen for hjerteanfald eller hjertesygdom med over 25 procent.
Det viser en ny undersøgelse fra University of Leicester, der har undersøgt sammenhængen mellem genetiske varianter, som ligger til grund for vores højde og sammenlignet med risikoen for hjertesygdom.
- I mere end 60 år har det været kendt, at der er et omvendt forhold mellem højde og risikoen for koronar hjertesygdom, siger chefforskeren professor Sir Nilesh Samani fra British Heart Foundation, der har fået undersøgelsen offentliggjort i New England Journal of Medicine.
Det har dog ikke stået klart, om dette skyldes forstyrrende faktorer som dårlig økonomi eller ernæring i barndommen, som både kan have betydning for højden og risikoen for koronar hjertesygdom - eller om lavere højde direkte øger risikoen for koronar hjertesygdom.
Nu har forskerne ved University of Leicester vist, at sammenhængen mellem kortere højde og højere risiko for hjertekar-sygdom ikke skyldes forstyrrende faktorer, men har en direkte sammenhæng.
Koronar hjertesygdom er den hyppigste årsag til for tidlig død på verdensplan. Det er den tilstand, hvor arterierne, der tilfører blod til hjertemusklen (koronararterierne) bliver indsnævret på grund af en aflejring af fedtholdigt materiale (plak) i arteriernes vægge. Hvis en blodprop samler sig over plakken kan arterien blive fuldstændig blokeret og pludselig medføre et hjerteanfald.
- Højde har en stærk genetisk årsag og i de sidste par år er en lang række genetiske varianter i vores DNA, der bestemmer vores højde, blevet identificeret, siger professor Samani.
Genetiske varianter
Undersøgelsen er baseret på genetiske data fra næsten 200.000 personer med eller uden koronar hjertesygdom, der blev testet for 180 genetiske varianter, der påvirker højden og også er forbundet med koronar hjertesygdom.
Samlet set fandt vi, at for hver ændring i højde på 6,5 cm forårsaget af disse varianter blev risikoen for koronar hjertesygdom ændret med i gennemsnit 13,5 procent.
8 grunde til at slanke dig før overgangsalderen
- Jo flere genetiske varianter, du har, der gør dig højere, des mindre bliver din risiko for hjertesygdomme - og omvendt, hvis du har genetiske varianter, der gør dig kortere, des højere er din risiko, siger dr. Christopher Nelson, der står bag analysen.
11 madråd mod blodprop i hjernen
- Vi undersøgte også, om forklaringen kan være, at kendte risikofaktorer for hjertekar-sygdom som kolesterol, forhøjet blodtryk eller diabetes påvirkes af højden. Vi har kun observeret en sammenhæng med kolesterol og fedtniveauer, som kan forklare en lille del (mindre end en tredjedel) af sammenhængen. Resten kan formentlig forklares ved almindelige biologiske processer, der bestemmer højde og udvikling af koronar hjertesygdomme på samme tid, tilføjer han.
11 madråd til et lavere kolesteroltal
- Selvom vores resultater ikke har nogen umiddelbare kliniske betydninger, er en bedre og mere fuldstændig forståelse af de biologiske mekanismer, der ligger til grund for sammenhængen mellem kortere højde og højere risiko for hjerte-kar-sygdom, vigtig for forebyggelse og behandlinger, siger Samani.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.