USA

Så meget koster Michael Jacksons forlystelsespark

Neverland Ranch har lagt øde hen siden 2004 - nu er hus og forlystelsespark sat til salg

Arkivfoto

Arkivfoto

USA:Engang fungerede stedet både som privat bolig, forlystelsespark og zoologisk have.

Men siden 2004 har den ikoniske Neverland Ranch, der var ejet af den nu afdøde superstjerne Michael Jackson, stået tom.

Det kan dog snart ændre sig, idet ranchen er blevet sat til salg for 100 millioner dollar. Det svarer til omkring 680 millioner danske kroner.

Det skriver internetmediet WENN.com.

Neverland ligger på en grund på næsten 11 kvadratkilometer, og ranchen indeholder blandt andet over 20 forskellige bygninger, en biograf og en lille togstation.

Jackson købte ranchen i 1987 for 19,5 millioner dollar, hvilket svarer til omtrent 133 millioner kroner, og han boede der indtil 2004.

Herefter nægtede han at flytte tilbage, efter politiet havde ransaget Neverland, fordi den afdøde popstjerne var under anklage for flere tilfælde af seksuelt misbrug af børn på ranchen.

For at undgå at Jacksons mange fans overrender Neverland, har ejendomsmæglerfirmaet Sotheby International Realty, der står for at sælge stedet, afvist, at de vil vise den legendariske ranch frem til potentielle købere.

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.