Danmark

Så meget lejebolig får du for pengene i udkanten

Hvis du undgår større jyske byer som Aalborg og Aarhus, kan du halvere din husleje

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Grafik: Boligportal.dk

DANMARK:Også for boliglejere er det en stor økonomisk fordel af finde boligen i en udkantskommune, viser nye tal fra udeljningsportalen boligportal.dk. Faktisk kan man halvere huslejen, hvis man flytter fra et lejemål i Aarhus Kommune til en lejebolig i eksempelvis Norddjurs Kommune.

Lejeboligen kan være en god mellemvej, inden man investerer i fast ejendom i en mindre by, fortæller Henrik Løvig, der er administrerende direktør i boligportal.dk.

- For mange er det et stort skridt at skifte storbylivet ud med et lille landsbysamfund. Det kan blandt andet være en bekymring, om ejendommen bliver svær at sælge igen, eller om området er det rigtige. I sådan en situation kan lejeboligen være en god løsning, siger Henrik Løvig.

Otte af de 16 kommuner, der bliver betegnet som udkantskommuner ligger i Jylland, og for dem alle gælder det, at huslejeprisen per kvadratmeter er væsentlig lavere end i de største jyske byer, Aarhus og Aalborg.

Drømmer om provinsen

I 1971 boede 28 procent af danskerne i en udkantskommune, men i dag er det faldet til 26 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Alligevel er der tegn på, at danskerne kommer til at se anderledes på Udkantsdanmark, mener fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Center for fremtidsforskning.

- Der er ved at ske et skifte i holdningen til Udkantsdanmark, og mange synes, det er interessant at bo andre steder end midt i en storby. Nettotilflytningen til byer som Aarhus og København er faktisk begyndt at falde, siger han med henvisning til tal over de store byers nettotilflytninger, der blandt andet viser, at Aarhus har oplevet et fald i nettotilflytningen i 2014.

Udkantsdanmark passer simpelthen bedre til danskernes boligdrømme, forklarer Jesper Bo Jensen.

- Vi drømmer om at bo et sted i det grønne opland med fred og ro til børnene, gode skoler og kollektiv transport. Den drøm har også levet inde i byerne med populariteten omkring nyt nordisk køkken og interessen for grønne altaner og at dyrke egne grøntsager. Når vi begynder at stole på boligmarkedet igen, så tror jeg, folk begiver sig uden for byerne, hvor de for alvor kan udleve drømmene om naturlighed, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst