EMNER

Så meget tjener vi ikke

SYGEPLEJERSKER:Der flyver mange tal gennem luften for tiden om sygeplejerskers løn. Vi vil gerne fortælle, hvordan de faktiske forhold er. Vi er en gruppe på otte sygeplejersker, der alle arbejder i Medicinsk Ambulatorium på Sygehus Thy-Mors. Vores arbejdstid er på hverdage fra kl. 8.00-15.30 og er derfor let at sammenligne med andre faggrupper. Ud over de almene sygeplejeopgaver har man pga. lægemangel flyttet flere opgaver fra lægerne over til sygeplejerskerne, hvilket har øget sygeplejerskernes kompetence og ansvar ¿ dog uden, at dette på noget tidspunkt har udløst flere lønkroner. Befolkningen er de seneste dage blevet præsenteret for oplysninger, som vi stiller os uforstående overfor, nemlig at sygeplejerskens gennemsnitlige løn er ca. 30.000 kr. pr. måned. Det genkender vi ikke! En sygeplejerske i Medicinsk Ambulatorium på slut-løntrin på fuld tid tjener kr. 23.796,67. Bemærk: Det er sygeplejerskens slitløn. Det er vores virkelighed! Tina Jessen Klosterengen 19, Thisted Trine Østervig Mågevej 24, Thisted Charlotte Würtz Mathiassen Thykiersvej 15, Thisted Else Marie Callesen Lunden 2, Ø. Assels Mette Spanggaard Thøgersen Bromøllevej 30, Thisted Helle Kaspersen Tømmerbyvej 53, Frøstrup Helle Tøfting Kristensen Sjørringvigvej 19, Thisted Trine Orthaus Ulriksen Grønnegade 49, Nykøbing Mors