Fodbold

Så ruller fodbolden igen for de yngste i JSI

Standerhejsning for ungdommen

JERSLEV:Fodboldstøvlerne var nypudsede, og mange havde helt nye støvler på. Det er en dag, der længe har været ventet. Sæsonstarten eller standerhejsningen i Jerslev-Sterup Idrætsforenings fodbold-afdeling var traditionen tro et tilløbsstykke. Hovedparten af de 130 fodboldspillere, som ungdomsafdelingen tæller, var mødt op. Og der var mange forældre med. Formand for JSI's ungdomsafdeling, Susanne Libergren, glædede sig over den store opbakning. - Det er glædeligt, at så mange er mødt op, sagde en tilfreds Susanne Libergren. Det var Astrid Jacobsen og Mads Beck Madsen, der lod Dannebrog gå til tops, hvorefter der blev udbragt et trefoldigt leve for Jerslev-Sterup Idrætsforening. Derefter kom spillerne ud på den frosthårde græs. Der blev trænet i en times tid, inden den stod på pølser og sodavand i klubhuset. At spillerne var opsatte på at komme i gang, viste deres iver på banen. Der bliver hold for ynglinge, juniorer samt flere hold for lilleputter, miniputter og piger. For mikroerne er der standerhejsning.