Så ryddes der op efter den travle jul

Vore skure, garager og gemmer tømmes i disse dage for gods som forvandles på genbrugspladsen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kødannelserne har været store på genbrugspladsen på Niels Juels Vej i Frederikshavn efter jul. Foto: Bent Jakobsen

FREDERIKSHAVN:Den største genbrugsplads i Frederikshavn ligger på Niels Juels Vej. Det er en information langt de fleste frederikshavnere kan nikke genkendende til. Og man behøver såmænd kun at have en god korttidshukommelse for de fleste husstande har været forbi de seneste dage. De travleste dage siden jul har givet affald i mængder, man slet ikke tør drømme om. Containeren til brændbart affald, der primært er blevet fyldt med julens gavepapir, kan rumme 9 ton. Og når det går vildt for sig, så skiftes den fire gange på en arbejdsdag, Så der er blevet pakket ind i rå mængder op til julehøjtiden. - Jeg kan se på de mange fjernsyn og computerskærme, vi har fået ind, at der har været rigtig mange fladskærme under juletræet, siger opsynsmand Allan Jensen fra AVØ, mens han klipper ledningen til en røremaskine over og fordeler ledning og maskine i to forskellige bokse. De skal nemlig fragtes til Århus for at blive skilt yderligere af med genbrug for øje. Det gælder alt - lige fra batterier til lysstofrør. Alt kan genbruges i større eller mindre omfang, siger Allan Jensen. De elektriske apparater bliver ikke testet. De skrottes simpelthen til mindre dele og til nye formål. Men der findes da mange ting, der kan gå direkte i cirkulation igen. Møbler - for eksempel. Og dem får Kirkens Korshær mange af. Korshæren har en container opstillet på Genbrugspladsen - og den bliver fyldt top gange i løbet af en uge. Doris Nielsen styrer containerens indhold med hård hånd. For det er jo ikke alt, der kan sælges. Så mens vi er der, ryger der et par trehjulede cykler retur til genbrug via omsmeltning. Men mange ting ender i Kirkens Korshærs genbrugsbutik. Blandt andet slæber Erik Krage og Henning Sørensen et dejligt egetræsskrivebord i dobbeltbredde ud i lastbilen. Det skal nok finde nye ejere. - Det er jo det vi kalder second hand, men det er fundamentet for vores butik, siger Erik Krage.

Forsiden