Hallund

Så skal der igen skrues

HALLUND:Hallund-Hollensted Borgerforening indleder på onsdag sin populære aktivitet med knallertværksted. Der holdes denne aften informationsmøde for alle interesserede drenge og deres forældre. Det sker i værkstedslokalet i den sydlige ende af pakhuset ved siden af Hallund Kro. - På mødet skal vi finde ud af, hvilke aktiviteter, der skal være på værkstedet og dernæst finde ud af, hvor stort et indmeldelsesgebyr, drengene skal betale, fortæller formand for borgerforeningen, Eddy Marrup. - Vi håber at se en masse friske drenge denne aften, så vi kan få nogle gode aftener i løbet af sæsonen, siger Eddy Marrup.