Så skal der ryddes op

Rykind på Morsø Landbrugsskole til møde med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)

Gerda Buhl Andersen
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) talte mandag aften på et møde på Morsø Landbrugsskole for lokale landmænd. Foto: Bo Lehm.
Morsø 6. september 2016 12:48 - Opdateret 6. september 2016 14:35

MORS: Der var alt optaget, da landmænd og politikere fra Thy, Mors og Salling mandag aften mødte frem for at møde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V).

Ministeren gav udtryk for, at politikerne har et medansvar for, at landbrugets gæld er vokset, fordi antallet af dyreenheder blev bundet til jorden, som dermed kom til at stige voldsomt i pris. Efter krise og bankkrak er prisen på landbrugsjord faldet drastisk igen, og denne værdiforringelse har givet mange landmænd store økonomiske problemer.

Direktøren for Landbrugets Finansierings Bank (LFB), Jesper Lyhne, som også havde et indlæg på mødet, sagde, at der nu er behov for at øge muligheden for at indgå akkorder, så nogle landbrug kan få slettet en del af gælden.

- Der skal ryddes op, så landbruget kan komme videre, sagde Jesper Lyhne, der oplyste, at LFB nu har indført en garantiordning, som skal hjælpe landmænd med at få oprettet en driftskredit i forbindelse med skift af pengeinstitut.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...