Så smukt som en mugplettet mur

Turistforeningens travetur gav god motion, frisk luft og ny viden

MADUM SØ: Leonardo da Vinci lod sig inspirere af mugpletter, og landskaber gad ingen at male før sidst i 1700-tallet. Oplysninger som disse samt røde kinder og dryppende næser var udbyttet for godt 60 mennesker, der i går lod hånt om vinterkulden og tog med Rebild-Skørping Turistforening på nytårs-travetur. Allerede fra starten på p-pladsen ved Madum Sø lod minusgraderne sig mærke, og vinden havde også så småt ladet sig inspirere af vejrudsigten, der lovede snestorm senere. Men arrangementet er en gammel tradition, og så nytter det ikke noget, man piber over lidt kulde. En uofficiel rundspørge tydede da også på, at de fleste har været med før. Borgmester Børge Olsen var mere eller mindre "tvunget" med, da hustruen Mette er med i turistforeningens bestyrelse, men han lod dog forstå, at han ikke ligefrem skulle have armen vredet om på ryggen for at gå med. Eks-byrådskollega, politiassistent Karl Johan Clemmensen, er også genganger, og han så frem til en rask travetur. - Og så er det jo en god lejlighed til at få luftet hunden, nu da jagtsæsonen er færdig, tilføjede han. Begge d'herrer er dog nybegyndere på nytårs-traveturen i forhold til Marianne Melbye, Terndrup, der må være en af de mest trofaste deltagere. - Jeg har været med hver gang, lige så længe jeg kan huske. Jeg er vel nærmest fast inventar og gik også med, den gang Skt. Georgs gilderne arrangerede, fortalte hun. At guiden denne gang var den lokale kunstner Henrik Kjelds, som skulle fortælle om "naturen som motiv", havde således ikke den store betydning. - Jeg kan godt lide Kjelds og hans billeder, men det er mest for at komme ud at trave, forklarede Marianne Melbye inden afgangen. Alle deltagere lyttede dog opmærksomt med, når Henrik Kjelds fortalte. Han kunne blandt andet berette, at landskabet som selvstændigt motiv først i moderne tid har vundet indpas, og at naturen som baggrund for de mere "væsentlige motiver" indtil da levede en kummerlig tilværelse. - Leonardo da Vinci fortalte sine elever, at de kunne betragte en mur med mugpletter, når de skulle male landskaber. Så kunne de ud fra det digte et landskab og lade en plet være et bjerg, en anden et træ og så videre, fortalte han. Sidst i 1700-tallet kom de første landskabsmalerier, men de måtte længe finde sig i at være langt nede på rangstigen. - Det bedste, man kunne male i 1800-tallet, var historiske billeder. Landskabet var nummer to - fra bunden. Kun malerier af blomster blev anset for ringere, fortalte Henrik Kjelds, som havde mere på hjerte, men lod sig afbryde af hensyn til de frysende deltagere, der trippede for at komme ud og få varmen. Og den behjertede klapsalve, der fulgte på opfordring fra turistforeningens næstformand, Henrik Henriksen, lød, som om den fik ekstra kraft i forsøget på at få banket lidt varme i de frosne fingre. Begejstringen var da også hørbar, da de to gange Henrik gav signal til afgang. Inden for i Hellum Skov gav træerne læ for den tiltagende vind, og så betød det måske mindre, at skoven, set fra en kunstners synspunkt, er rørende uinteressant. - Fordi det er for velordnet. Række efter række af ens træer afspejler menneskers planlægning med henblik på skovdrift, men noget egnet motiv er det ikke, slog Henrik Kjelds fast. Så var det straks bedre, da man næste gang gjorde holdt. På en bakketop bredte landskabet sig ud i al sin sneklædte pragt, og selv en kunsthader kunne se, hvorfor en maler ville lade sig inspirere her. Mens sneen så småt begyndte at drysse, gik turen videre til Langmosen, og efter godt tre kilometers vandring ventede belønningen i form af varme drikke og kage.

Forsiden