Så sødt som i gamle dage ...

Det var i 1999, at tyske Anita og Manfred Müller efter et arbejdsliv som hhv. politikommissær og mineingeniør flyttede fra Gelsenkirchen i Ruhr-distriktet til en lille ejendom syd for Svankjær. Her har de efterhånden etableret sig med forskellige former for håndværk, Hedegårds Lys med spindelvævslys, Svankjær Lille Savværk med Manfreds løvsavsarbejder og siden 2009 Frøken Fine's Bonbonmuseum med Anitas hjemmelavede bolsjer, sukkerfigurer og slikpinde. - Jeg tror, at vi har Europas største udvalg af forme, siger Anita Müller, som sammen med Manfred slog til, da de fik mulighed for at købe alle remedierne hos en gammel konditor i Tyskland. Marulabonbons med alkohol Til ære for Thisted Dagblad går hun i gang med en produktion af marulabolsjer. Marula er tysk for maruela, som er frugterne fra det sydafrikanske elefanttræ (sclerocarya birrea) af Sumak-familien (anacardiaceae), der også tæller f.eks. mango og pistacie. Maruelafrugten er kendt for sit indhold af alkohol efter at være solmodnet til en procent på linje med pilsnerøl. Af den fremstiller man likøren Amarula Cream, ligesom der går mange historier, fortæller Anita Müller om, at de vilde dyr godt kan lide effekten af at spise denne frugt. Om det så har nogen helbredende effekt, skal der ikke her spekuleres i. Men det var i starten i høj grad meningen med bolsjer. En vidunderlig virkning Eksempelvis står der på en af de rigtig mange bolsjedåser af blik, som ægteparret Müller viser i deres museum, at disse katarbolsjer har en "vidunderlig virkning". Det er mærket "Krügerol" fra firmaet Richard Krüger i Leipzig, som 1911 fik en ærespris. I en annonce på dåsen fortæller kongelig saksisk hofskuespiller Charlotte Bastè: "Jeg kan ikke højt nok anbefale dette fremragende produkt til alle dem, der lider af svækkelse af taleorganerne." Krügerol er en pastil lavet på mint og eukalyptus, grundlagt 1866. Fabrikken i Leipzig havde sin storhedstid under DDR-regimet, men lukkede 1990. Dog blev produktionen af Krügerol genoptaget 1994 i andet regi. Vand og sukker til 160 grader Nu til processen. Anita Müller starter med at koge vand og sukker (det er almindelig stødt hvid melis) op til 160 grader. Massen tilsættes naturlig aroma af maruela, citronsyre og glykosesirup. Og så skal der æltes og æltes, indtil det hele er fordelt jævn ved en temperatur på omkrig 60 grader. Til sidst deles massen så i passende klumper, som køres igennem en valsemaskine, hvorefter bolsjerne kan trykkes ud. De høje varmegrader er, fortæller Anita Müller, årsagen til, at børn gerne må se på, men ikke være med. Det er for farligt. Aktiviteter og besøg Der er nu også dannet en forening, Venner af Bonbonmuseet, som vil stå for forskellige arrangementer, ligesom museet gerne tager imod grupper, fortæller Manfred Müller. Han fortæller i øvrigt, at parret har valgt navnet Bonbonmuseum, fordi bonbon er et internationalt kendt ord for bolsjer og slik. Det danske ord bolsje eller bolche kommer ifølge Ordbog over Det Danske Sprog fra det nedertyske ord boltje, der betyder en lille kugle. Men andre peger på, at det kommer fra det engelske "boiled sweets" (altså kogt sukkergodt). I Danmark kendes også et stykke sukkergodt eller brystsukker. Det sidste dog mest om krystalliseret rørsukker - også kendt som kandis, fortæller forskellige opslagsværker. W bonbonmuseum.com savvaerk.com