Så spidser vi munden, og puster lys ud

De toårige er i fuld gang med at lære sprogets kringelkroge at kende - Børnebongo gav ideer til træning

Når dit barn for ti¿ende gang puster lysene ud, skal du ikke stoppe det. Det er faktisk rigtig god træning for ¿snakketøjet¿. Foto: Kurt Bering
EMNER 1. april 2008 13:50

Læsekonsulent Annette Hylander havde travlt med at tænde stearinlysene - og de toårige småbørn havde mindst lige så travlt med at puste flammen ud igen. Mund, tunge og gane skal være toptrimmet, når sproget skal flyde. Og at spidse munden og puste lys ud er rigtig god træning - og en af vejene til et godt sprog. - Vi giver ideer til, hvordan man kan træne børnene motoriske udvikling. Der er mange ting man kan gøre hjemme - for eksempel puste lys ud, tygge gulerødder, samle rosiner op med tungen eller puste til fjer med et sugerør, fortæller Annette Hylander. Sæt ord på det du gør Brønderslev Bibliotek havde i samarbejde med Brønderslev Kommunes PPR samt Sund by arrangeret Børnebongo på biblioteket. Alle toårige og deres forældre var inviteret, og de mødte talstærkt op. Der var lagt op til sang, motorik, sprog og læsning. Men desværre var aftalen svipset for Sund By, og deltagerne måtte undvære en motorikbane. Men udfordringer var der. Og mange af de toårige børn trænede da også livligt snakketøjet. Der var masser af gode ideer at hente for forældrene - også når det handler om at udvikle børnenes læse- og skrivelyst på sigt. - I den forbindelse er der flere vigtige parametre. Mor og far skal læse højt, og man skal tale sammen i familien. Sæt ord på, uanset havde du laver - om du skræller kartofler eller gør rent. Tal sammen, lyder opfordringen fra Annette Hylander. birgit.eriksen@nordjyske.dk Læs mere i Vores Vy tirsdag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...