Så syng dog menneske!

Sang skaber livsglæde, og har man mod på nogle få grænse-overskridende øvelser, kan man få del i glæden, selv om man er blottet for toner

Leif Osmark
- Man bli­ver glad af at luk­ke lyd ud. Man op­le­ver, at krop­pen får ud­tryk, og det glem­mer vi alt for ofte, si­ger stem­me­coa­chen Trine Gry. Foto: Pol­fo­to
Naturvidenskab 1. maj 2007 06:00

Som journalist hænder det, at man får lyst til at råbe ad sine kilder. Nogle gange også det, der er værre. Nu er det sket. Ad mine lungers fulde kraft har jeg brølet en kilde lige op i ansigtet. Men hun bad selv om det, og det var også hendes egen skyld, at jeg måtte gå skridtet videre og også række tunge ad hende. Offeret for mine udskejelser hedder Trine Gry, og hun er vant til, at folk råber ad hende, så hun blev ikke spor sur. Hun er nemlig konservatorieuddannet sanglærer og driver også et firma, der coacher folk til at bruge deres stemmer bedre, hvis de for eksempel ønsker at forfine evnen til at kontrollere stemmen, når de taler foran store forsamlinger. Derudover synger hun kor i Etta Camerons orkester og i The Pink Floyd Project. Spørgsmålet er så bare, hvad hun stiller op med en sangtosse som undertegnede, der helst ikke udstøder andet end en sagte brummen, når der bliver sunget fødselsdagssang i familien. Ikke så meget, fordi jeg ikke har lyst til at synge - men primært at hensyn til de andre gæsters oplevelse. - Det vigtigste ved en fødselsdagssang er da, at man udtrykker over for fødselaren, at man mener det. Hellere en fødselsdagssang med fem falske toner end ingen sang. Hvad er vi bange for, griner Trine Gry, inden hun beder mig rejse mig op og gå ud midt på gulvet. Rækker tunge Ryggen er det første, hun kigger på. - Holdningen skal være på plads, for hvis der er spændinger i kroppen, kan det mærkes i struben, som bliver klemt. Mange mennesker har spændinger i lænd og nakke, og når vi kigger os i spejlet, har vi en tendens til at glemme bagsiden af kroppen, så begynd lige med at rette dig op. Især kvinder har i øvrigt en tendens til at strække hovedet frem - de vil jo gerne være imødekommende, men nakken skal altså også rettes op, siger Trine Gry. Herefter kommer smidigheden på prøve, da hun beder mig læne mig forover, så hovedet vender nedad, slappe af i nakken og rulle frem på forfoden, uden at hælen slipper. - Træk så vejret kraftigt ind gennem næsen og pust kraftigt ud gennem munden. Luften skal helt ned, så du kan mærke mellemgulvet udvide sig, siger hun. Blodet løber til hovedet, og heldigvis er hun tilfreds med min vejrtrækning, inden svimmelheden får overtaget. Langsomt ruller jeg op igen og får så besked på at gå lidt ned i knæene. - Whaaaa, råber Trine. Jeg efterligner lyden, men selv efter syv-otte forsøg må jeg erkende, at til trods for forskellen i kropsstørrelse er der langt mere pondus i kvinden foran mig. - Det er urkraften, der skal have lov til at komme ud. Ligesom en kunstner for eksempel begynder med en hel marmorblok, før han former den til en skulptur, så skal hele materialet, som her er din stemme, ud, før vi kan begynde at slibe hjørner og forme det, siger Trine Gry. Næste øvelse er at række tunge og råbe igen. Tungen skal helt ud, og kæben spiles helt op, så kæbemusklerne strækkes ud. - Det er utroligt, hvad det kan gøre at række tunge. De fleste mennesker kan ramme et par tonere højere, hvis de lige rækker tunge først, siger Trine Gry. Så jeg rækker tunge ad hende og forsøger endnu en gang at lade urkraften komme til udtryk. Men det kræver en dyb indånding, og det er ikke kun for at få luft til brølet. Det strider mod hele min opdragelse at række tunge og skrige en kvinde lige op i ansigtet. Til gengæld er det en utrolig dejlig følelse bagefter. Sæt lyd på følelserne Ifølge Trine Gry er den rare følelse ikke helt tilfældig. - Man bliver glad af at lukke lyd ud. Man oplever, at kroppen får udtryk, og det glemmer vi alt for ofte. I stedet bliver man sammenpresset og falder sammen i kroppen. Men man kan gøre meget - syng så meget, du kan, i badet, og giv lyd. Vi har lært, at man skal undertrykke lyd, men det er ikke pinligt at sætte lyd på følelser, så giv lyd, også når du slår dig eller er ked af det, siger Trine Gry, som ofte mærker, hvordan sangen åbner op for folks følelser og fornemmelsen af fællesskab. - Når vi er ude med Etta Cameron og synge gospel, mærker vi, at folk begynder at trække vejret dybere og får lyst til at råbe halleluja. Ikke fordi det nødvendigvis lige er halleluja, de har behov for at råbe, men de får pludselig frigivet nogle følelser og giver lyd. Eller til andre koncerter, hvor man kender omkvædet og synger med - det løfter stemningen, og folk får en helt anden holdning til at være til stede. De første numre står folk måske og ser bandet og hinanden an, men når først de har sunget sammen, giver de slip på følelserne. Det er jo også det, der sker til en fodboldkamp, når mænd synger, og det tror jeg er rigtig sundt. Mænd har et lige så stort behov for at få luft og give lyd - ja, måske endda større, fordi de tit ikke bruger stemmen så meget til hverdag, siger Trine Gry med et lille smil. Hvis det føltes akavet at brøle ad Trine Gry, var det ikke noget imod, hvordan det føltes at brøle mutters alene foran spejlet næste dag. Men mit materiale er på vej ud, og snart vil min stemme forme det ene kunstværk efter det andet - eller i det mindste en fødselsdagssang med kun tre falske toner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...