Så ta'r vi cyklerne frem

EMNER 19. marts 2003 07:00
FJERRITSLEV: Med forårets komme er det tid at få gang i cyklerne, og er man oplagt til mere organiseret motion, er det en oplagt ide at deltage i Fjerritslev Motionscykelklubs aktiviteter. Sæsonen går i gang på lørdag, hvor årets første træning udgår fra Fjerritslev Karrosseridele på Håndværkervej, oplyser Birgit Kaa fra foreningen. - Her er et lokale, hvor vi kan samles og få en kop kaffe, men ellers starter alle træninger fra Krotorvet i Fjerritslev tirsdag og torsdag aften samt søndag formiddag, meddeler hun. - Vi efterlyser især kvinder, for vil vil utrolig gerne have en pigeafdeling i klubben. Vi er kun to indtil videre, mens der er 25-30 mænd, fortæller hun. Birgit Kaa understreger, at alle kan være med. - Vi indleder sæsonen med en tur på 20 km i mageligt tempo, og vi bruger gode veje og cykelstier, hvor der ikke er vejarbejde eller grusveje, siger hun. Motionscyklisterne bruger typisk tre forskellige ruter, en til Kollerup Strand, Thorup Strand og V. Thorup, en anden til Hjortdal og Svinkløv og en trredje syd ud af Fjerritslev mod Aggersund. I alle tilfælde deles ruterne op undervejs, så de "hårde hunde" får nogle ekstra kilometer, mens de øvrige fortsætter hjem ad den slagne landevej. ms
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...