EMNER

Så tændtes julehjerterne

Sæby har fået ny julebelysning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vestergade havde pæn tilstrømning af kunder under julehjerterne fredag aften. Foto: Carl Th. Poulsem

Sæby satte blus under julehandlen fredag med varme røde nissehuer, varme æbleskiver og gamle traditioner. Men noget var alligevel helt, helt anderledes end det plejede. Væk var guirlanderne med glødepærer og den røde Sæbylygte, som har skabt julestemning i Sæby siden farfar trykkede næsen flad mod butiksruden i begyndelsen af 1960'erne. I år var det byens nye LED-julebelysning, der kastede glans over juleudsmykkede butiksvinduer, da den første decemberfredag blev markeret med "Open by Christmas" i et atypisk lunt og stille vintervejr. Den nye julebelysning så ud til at falde i kundernes smag. Hans Ole Kalhøj fra handelsstandsforeningen er også glad for den. - Smuk og nutidig, siger han om de hvide istap-guirlander med røde hjerter. Handelsstanden har investeret 265.000 kr. i julebelysningen, men til gengæld er der udsigt til en halvering af elregningen.