Så var det alligevel butleren

Det var Vagn der gjorde det - forbrydelsen er opklaret

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sand­he­dens time på borg­mes­ter­kon­to­ret ¿ el­ler? Rie og Mor­ten med Troe­ls, der tror han gør rent bord. STILL: DR

TV-DRAMA ¿Forbrydelsen¿ 20:20 # # # # ¤ ¤ @NormalParagraphStyle: Hele serien: # # # # # ¤ @NormalParagraphStyle: Nå, jamen så var det jo slet ikke så spændende alligevel. Når det ¿bare¿ var ham, der var morderen, hvad skulle vi så med al den mystik og alle de politiske anknytninger og sære sidehistorier. Et rigtigt thriller-plot burde have fået mere ud af sådan et scenario. Nu fes det lidt ud. I stedet for at være det store, lidenskabelige, psykologiske drama ¿ eller bare den spændende optrevling af de mørke sider og de skumle skygger i magtens korridorer ¿ blev det den klassiske, socialrealistiske ¿det er næsten altid én i den nærmeste familie, der er morderen. Eller butleren ¿ som her. Jeg havde nok drømt om noget mere sofistikeret ¿ når nu plottet var så stort anlagt og det politiske element så eftertrykkeligt markeret, og ikke mindst når vi nu har haft mere end to år og næsten 20 timers handling at arbejde med. Det skulle da rumme muligheder nok. Men godt så. At det så VAR Vagn, der gjorde det, falder jo fint på plads i det logiske mønster, som det har udviklet sig i de senere afsnit ¿ og også tidligere. Vi er mange, der i flere omgange har haft ham som hovedmistænkt. Den enlige fyr med den lidt rodede baggrund, en psykologisk profil, der er svær at placere, en rastløs enspænder ¿ men også en ensom ungkarl, der har knyttet sig alt for tæt til sin stærke ven og beskytters familie, så tæt, altså, at han til sidst ikke holde sine følelser og loyaliteter ude fra hinanden. Og sine drifter? Sådan skulle vi vel også forstå det, men de svar fik vi ikke rigtig på plads ¿ det er nok også med til at efterlade en irritation efter opklaringen. Hvad skete der egentlig, reelt, mellem Vagn og Nanna i det skæbnesvangre forløb i lejligheden og siden i kælderen. Og hvad gik der forud? Disse ting blev ikke besvaret af hans selvmorderiske enetale ude i birkeskoven, da han tvang Theis til at skyde, og de blev ikke besvaret siden. Lige så lidt hørte vi om mordet på Mette Hauge for 15 år siden. Vi så bare hans skæve fjæs på klassebilledet ¿ hvor vi i øvrigt slet ikke så, hvem, der ellers var i klassen. Så må vi selv tænke os til resten. Forklaringen på disse dårligdomme bør jo nok være, at der er tænkt på en fortsættelse. Sara Lund, den hårdtprøvede, lidenskabelige, vrede unge politikvinde forlader Politigården, igen uden at have makket ret, igen efterladende et kløende, dunkende virvar af dårlige samvittigheder, åbenlyse anklager og ansvarsbyrder, som hendes foresatte vil få meget svært ved at feje ind under gulvtæppet. For hvad er det for spil, der er foregået hos politiledelsen og ¿højere op¿? Hvem har overvåget hende og hvorfor? Hvad er det for ¿visse ting man gerne ser udeladt fra sagsresumeet?¿ Og helt ærligt, er Københavns Kommune og dens politiske apparat en instans stærk nok til at få cheferne for politi og statsadvokatur til at korrumpere en mordefterforskning på kryds og tværs? Det er ikke sandsynligt nok. Ganske vist kan man få dem til at bruge vold og magt i politiske sammenhænge som Ungdomshuset, Christiania og Byggeren, hvor der er en politisk konsensus mellem politi og politik ¿ men en regulær mordsag? Nix. Der blev bundet sløjfer, men blev de bundet færdig? Morten Webers rolle? Hvad mente han med, at blikkenslageren ikke skulle bekymre Troels? Og hvad ville Troels have fortalt Brix? Og hvad gør Rie nu? Giver hun bare op? En god beslutning var dog den meget afgørende ¿ at lade Theis tage sin blodhævn. Det kunne ikke være andet. Det har været en kæmpefornøjelse at være med hele vejen gennem denne stort anlagte og flot, konsekvent skabte serie. Med en billedstil og en stemning i lyd, lys, musik og farvesætning, der står klokkerent hele vejen. Der har helt tydeligt været både vilje, tid, midler og kunstnerisk engagement i massevis hele vejen. Brandgodt skuespil, stærke rollepersoner og en prægtigt mystisk handling fuld af spor, blinde som sande, og fremragende typer. Meyer, må hans sjæl hvile i fred, som et fornemt eksempel. Der er ingen grund til at sammenligne ¿Forbrydelsen¿ med andre store serier på feltet. Den står stærkt og rent i sig selv. Og der er næppe nogen tvivl om, at denne søndag aften sammen med erindringen om hele serien, vil blive stående i folkebevidstheden mange år frem i tiden. En af de meget få aftener efterhånden, hvor tv igen lagde gaderne øde. Derfor de fem stjerner i bedømmelsen af serien som helhedsforløb. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:{ ¿Forbrydelsen¿ 20:20 Instruktør: Kristoffer Nyholm Manus: Torleif Hoppe Fotograf: Eric Rasmus Arrildt Musik Frans Bak DR Drama 2007. Genudsendes sent tirsdag.