Norge

Sådan arbejder de i Norge

Med et uafhængigt udvalg er Norge gået anderledes drastisk til værks med kontrollen - og det har kostet hoveder

For ikke så længe siden var han Norges ambassadør i NATO. Men i de seneste fem år har Leif Mevik været leder af Stortingets kontrollutvalg for etterretnings-, overvåkings- og sikkerhetstjeneste (EOS), som det hedder i Norge. Modsat i Danmark har Norge nemlig valgt at beklæde kontroludvalget med uafhængige personer i stedet for parlamentsmedlemmer. Derfor tæller det syv mand store udvalg blandt andet en direktør, en skolechef og en lærer og journalist. Allesammen udpeget af Stortinget. - Jeg mener, at det giver vores udvalg en uafhængighed, som er ganske unik, for hvis du er medlem af Stortinget, kan du føle en partipolitisk binding, siger Leif Mevik. Selv arbejder han halvtids i udvalget, det samme gør en sekretær, mens udvalget har en kontoransat på fuld tid til rådighed og en jurist til faglig rådgivning cirka en dag om ugen. Sådan har det været siden 1995, hvor udvalget blev oprettet i kølvandet på Lund-kommissionen - en stor undersøgelse af efterretningstjenesternes arbejde under den kolde krig, hvor det viste sig, at især Politiets Efterretningstjeneste (PST) havde overvåget venstrefløjen ulovligt. Kontroludvalget fik hurtigt nok at se til, da det samme år viste sig, at PST havde sat en ulovlig undersøgelse i gang af en professor, som var med i Lund-kommissionen. Udfaldet på den sag blev, at justitsministeren måtte gå, og det samme måtte PST's chef. Siden har det dog været mindre dramatisk. Udvalget tager på inspektionsbesøg hos Politiets Efterretningstjeneste seks gange om året, hos den nationale sikkerhedsmyndighed fire gange om året og hos Forsvarets Efterretningstjeneste 2 gange om året. - Vi diskuterer de verserende sager med chefen, gennemgår dokumentationen og tager også selv stikprøver, siger Leif Mevik. Derudover tager udvalget løbende klagesager op, ligesom det også kan tage sager op af egen drift. Udvalget har i modsætning til i Danmark ubegrænset adgang til tjenesternes papirer. Hvert år afleveres en afklassificeret rapport til Stortinget. - Hvis vi støder på uregelmæssigheder, laver vi en henstilling til tjenesten, og den plejer de altid at følge, siger Leif Mevik. Hvis sagen er alvorlig, har udvalget mulighed for at underrette Stortinget om, at der er noget, de bør se. I så fald er det op til Stortinget at bede Justitsministeriet om at afklassificere oplysningerne, så det kan behandle sagen.