Brønderslev

Sådan bliver man jagerpilot

Vejen til vingerne på brystet, er så hård, at romantikken er vissen længe inden det gyldne øjeblik opstår

BRØNDERSLEV:Brølende jet-motorer der gennembryder lydmuren. ulasteligt uniformerede piloter, der modtager beundrende blikke fra bedårende skønheder. Mange drenge drømmer om en dag at være ligesom Tom Cruise eller Val Kilmer i filmen Topgun. Jagerpiloter, der med is i maven, manøvrerer 200 mio. kroners jagerfly henover himlen om dagen og forfører unge forførende frækkerter om aftenen på tjekkede barer og klubber. Høje adgangskrav Bag sløret af glamour og romantiske forestillinger, viser det sig, at det kræver mere end charme og den rigtige frisure, at blive jagerpilot. Hvert år, forsøger mellem 500-700 unge mænd, at slippe igennem nåleøjet til den eftertragtede pilotuddannelse hos flyvevåbnet i Danmark. Det er kun de færreste der får mast sig igennem nåleøjet. Men allerede inden man søger, er der en række kriterier der skal være opfyldt. Man skal være mellem 18-24 år ved uddannelsesstart, have dansk statsborgerskab, studentereksamen eller lignende. Det kræves også, at man er i besiddelse af et godt helbred, at man har en god fysik og kondition. Derudover må ens højde mindst være 163 cm og maksimalt 195 cm. Det kræver også, at man har fuld synsstyrke, normal farvesans -og mørkesyn. Disse kriterier sier en stor del af de håbefulde fra. Den sidste elimineringsrunde kommer via en prøve. Iflg. Pilot ved flyvevåbnet, Anders Kremmer Jensen, har svæveflyvere lettere ved at klare sig til prøverne end andre.