EMNER

Sådan en by hvor man hilser på hinanden

Her er der fred og ro og ingen drikkeri på bænken. Måske derfor sælger husene nærmest sig selv

VADUM:Vi elsker sexlegetøj, står der på Ekstra Bladets spiseseddel, og det har egentlig ikke noget at gøre med Vadum. Men er absoulut det eneste sex, drugs and rock n' roll, der er over en reportage fra Vadum en onsdag formiddag i oktober. Der er ingen 2. generationsindvandrere, der hænger ud på hovedgaden, heller ingen familier på efterårsferietur. Der står tre og venter på linje to, der kører ind til Aalborg, men ellers er livet på hovedgaden i Vadum til at overse. Ikke mange tager Vadum-afkørslen i rundkørselen på hovedvejen overfor indgangen til Flyvestationen. Fotografen opgiver at tage et billede, for det ville simpelthen blive for kedeligt. Ind i mellem kommer der en bil, ind i mellem en cyklist og - med en vis statistisk usikkerhed - cirka en barnevogn hver halve time. Men det er også sådan en by, Vadum er og skal være. En af den slags byer, hvor der godt nok er to pengeautomater, men hvor man alligevel går ind i banken for at hæve penge. Hvor alt ånder fred og idyl, hvor det er let at få en - gratis - p-plads og hvor der ikke sidder folk på bænken og drikke øl. For Vadum er en by, hvor folk har et arbejde. Det er - som ejendomsmægler Christian Andersen fra Nybolig i Nørresundby siger det - sådan en by hvor folk hilser på hinanden. - Det er let at sælge huse her. Vadum sælger faktisk sig selv - der er rigtig mange, der gerne vil købe hus her. Her kender folk hinanden og det sociale betyder meget for mange, fortæller Christian Andersen. Et standardparcelhus i Vadum - 150 kvm, tre børneværelser og i okay stand - koster omkring 1.4 millioner kroner. Huspriserne er efterhånden kun lidt lavere end de er i Aalborg og Nørresundby, og det siger en del om, hvor attraktiv byen, der ligger omkring 10 kilometer nord for Aalborg, er. For her er nemlig alt det, som virkelig trækker huskøbere til: Flotte sportsfaciliteter, et rigt foreningsliv, skole og børnehaver samt butikker nok til, at man ikke behøver at køre langt for at handle ind. På hovedgaden er stort set alle de ældre huse sat i stand .Det er ikke en prangende by, men den er veholdt - måske lige med undtagelsen af kroen. Engang var det byens samlingssted, hvor borgerforeningen holdt genralforsamlingen og rejsebiografen kom på besøg. I dag er det kun krostuen, der er åben, og den har et helt fast klientel. - Det er dem, som vi heldigvis ikke ser i gadebilledet, som frisør Dorthe Jacobsen siger det.