Hadsund

- Sådan en kugle kan smadre et øje

Fagmand forarget over, at sagesløse er blevet beskudt med en hardballpistol.

ASSENS:En mørkeblå personbil skabte mandag eftermiddag frygt på Havndalsvej ved Mariager. Bilens fører skød på to personer, som den overhalede. Forklaringer fra de to tyder på, at der er blevet skudt med en hardballpistol. - Der er direkte farligt. Rammer man øjet, så smadrer man det, siger Asker Højlund Pedersen, direktør for Hadsund Paintball Park. Han bliver bakket op af Jørgen Villadsen, vicepolitiinspektør ved Hobro Politi, som bekræfter farligheden af denne type våben. En af de to cyklister, der blev beskudt, var den 13-årige Mark fra Assens. Han blev ramt på hånden fra få meters afstand k- Det er under al kritik. Man kan kun håbe på, at de, der gjorde det, ikke har vidst, hvor farligt det er, siger Asker Højlund Pedersen. Gennem sit arbejde har Asker Højlund Pedersen med egne øjne set de skader, hard- og paintballpistoler kan give. - Selv om man bliver ramt fra 25 meters afstand, kan kuglerne flække huden, så man får blødninger, fortæller han om paintballkuglernes effekt. Hardballkugler er mindre og skaderne derfor mindre i omkreds, men kan være lige så alvorlige. Asker Højlund Pedersen forklarer, at det er forbudt at skyde med den slags pistoler uden for en bane, der er godkendt til formålet.