Sådan er du dækket, hvis en 17-årig låner din bil

Du skal kunne overtage rattet, hvis politiet stopper jer.

Du skal kunne overtage rattet, hvis politiet stopper jer.

Hos forældre landet over kan der opstå bekymring, når de 17-årige gerne vil låne deres bil.

For er de nye bilister under 18 år dækket af bilforsikringen på lige fod med andre? Og gælder der særlige regler for de unge bilister?

Lise Agerley, der er kommunikationsdirektør i Alka Forsikring, oplyser, at bilens lovpligtige ansvarsforsikring dækker, så længe føreren har et gyldigt kørekort. Uanset alder.

- Det er bilejerens ansvar, at bilen har den lovpligtige ansvarsforsikring.

Den dækker de skader, føreren forvolder med bilen - også hvis personen bag rattet er 17 år.

Nogle forsikringsselskaber har dog en højere selvrisiko, hvis føreren er under 25 år.

Kører føreren af bilen vildt og hensynsløst, kan det desuden have betydning for, om du kan få erstatning for skader på selve bilen fra kaskoforsikringen, hvis du har tegnet en sådan.

Derfor er det en god idé at afklare din bilforsikrings - og evt. kaskoforsikrings - dækningsgrad med forsikringsselskabet, inden du lader den 17-årige hoppe ind på førersædet, siger hun.

Udover at have et gyldigt kørekort og overholde færdselsloven er det også et andet krav, at indtil den unge bilist fylder 18 år, skal vedkommende ledsages af en voksen, der er mindst 30 år, har kørekort og mindst ti års erfaring som bilist, når den unge skal ud at køre.

Ledsageren må ikke have fået frakendt sit kørekort i en tiårig periode og skal være i stand til at køre bil, når pågældende sidder på førersædet under kørslen. Ledsageren kan derfor ikke f.eks. være beruset.

- Det er vigtigt, at den voksne er sikker på at opfylde kravene, før han eller hun sætter sig ind i bilen som ledsager.

Forældre kan derfor ikke bede deres søn eller datter om at hente dem efter en middag med rigeligt rødvin - det er et krav, at ledsageren er i en tilstand, hvor han eller hun kan køre, hvis bilen bliver stoppet af politiet, siger Lise Agerley.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst