Sådan får du alt det spam, du kan ønske dig

Med e-mailen er fulgt en ny type sælgere, som de færreste havde fantasi til at forestille sig

EMNER 8. september 2004 06:00

CYBERSPACE: Hører du til dem, der synes de får for lidt e-mails? Så læs her, hvordan du hver morgen kan stå op til mellem 30 og 150 nye e-mails. Det er jo altid spændende at se, hvem der nu vil i kontakt med os. Fælles for alle dine nye e-mail-venner er, at de gerne vil sælge et eller andet, lige fra forsikringer, software over til medicin og Viagra produkter. Der er rigtig mange muligheder for at få tilsendt alle de produkter man kunne ønske sig, kun fantasien sætter grænsen. Hvis du gerne vil have fyldt medicinskabet op med produkter, der kan gøre din hverdag betydeligt bedre, så er der et rigt udbud af både testet og ikke-testet mirakelmedicin. ganske som i det vilde produkter. Du skal bare følge en håndfuld gode råd: 1. Du skal kun have en e-mail, så modtager du alt i den samme boks. 2. Det vil være fint, hvis din e-mail også er synlig på din hjemmesider eller gerne flere - så er det optimalt for "ormene" og "spidere" der indeksere hjemmesider for e-mails. 3. Selv om det er forholdsvis sikkert at købe ind på internettet i forhold til så mange andre transaktioner, så tilmeld dig også deres nyhedsbreve. Der er ingen grund til at læse om deres e-mailetik, eller hvordan de behandler dine data. Bare tast din e-mailadresse ind og klik på OK/Accept/Submit, eller hvad de nu beder dig om. 4. Hvis du modtager e-mails fra folk, du ikke kender, så luk dem op. Ofte medfølger der også vedhæftede filer, som er spændende at åbne. På den måde kan du ofte opleve at få kopieret alle dine e-mailadresser fra adressebogen eller dine mailmapper - indbakke, sendt mail etc. På den måde hjælper du også dine venner og bekendte med at få mange e-mails. 5. Du har også mulighed for spændende oplevelser, specielt med vedhæftede filer, som ofte indholder virus. Nogle kan endda slette alle dine data, så du bliver nødt til at formatere din harddisk. Men da de fleste godt kan lide at starte på en frisk, er det vel i grunden ikke så galt. 6. Du skal ikke installere spamfiltre og virusprogrammer, de sløver din maskine og koster oftest penge. Rigtige pc-brugere gemmer sig heller ikke bag firewalls eller andre sikkerhedsforanstaltninger. 7. Under internetindstillinger skal stille sikkerhed på ekstra lav. Så kan du bevæge dig frit på Internettet og se alle de herlige funktioner og muligheder. 8. Vidersend straks de sjove og frække illustrationer , du modtager. Dine venner skulle jo nødig gå glip af den morskab, du selv har fået over nettet. Nu er du sikker på at gå en spændende tid i møde med masser af nye bekendtskaber og oplevelser. Vi garantere dig med disse råd, at du vil få rigtig mange e-mails fremover.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...