Sådan får du mere om året i pension

De fleste danskere kan nemt og hurtigt hente mange penge hjem til alderdommen.

En gennemsnitlig dansker kan få op til 5000 kroner mere om året i pension ved at samle klatpensionerne i samme pulje - og det kan ikke betale sig at vente. Arkivfoto

En gennemsnitlig dansker kan få op til 5000 kroner mere om året i pension ved at samle klatpensionerne i samme pulje - og det kan ikke betale sig at vente. Arkivfoto

Mange danskere har en hel stribe pensionsopsparinger liggende efter skiftende jobs gennem livet, og det er dyrt. Det skriver epn.dk. Prisen for at have sine pensionskroner stående ligger fra fra 400 til 1400 kroner om året i administrationsgebyr. Hvis man har mange pensioner bliver det altså hurtigt en dyr omgang. Desuden er de små pensioner i stor risiko for at blive ædt op, inden man når pensionsalderen. En gennemsnitlig dansker kan få op til 5000 kroner mere om året i pension ved at samle klatpensionerne i samme pulje - og det kan ikke betale sig at vente. Gratis lige nu En midlertidig aftale mellem pensionsselskaberne gør nemlig, at det lige nu er gratis at flytte pensionen til et andet selskab. I nogle selskaber gælder det kun pensioner op til 20.000, men dem er der også mange af. - I 2011 havde vi næsten 50.000 pensionsopsparinger på under 20.000, hvor der ikke er blevet indbetalt noget i mindst to år - et tegn på at opsparingen ikke længere er aktiv," siger Torben Möger Pedersen, der er direktør for PensionDanmark, til epn.dk. Direktøren anbefaler at samle alle pensionerne i ens nuværende ordning, da det næsten altid bedst kan betale sig. Hvis man mangler overblik over klatpensionerne, kan man på pensionsinfo.dk se alle de pensioner, man har stående rundt omkring. Det kræver kun NemID at logge på.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden