sådan får du mistelten i din have

{ Hvis du har friske grene og bær af mistelten, kan du godt få held med at så mistelten i din egen have. { Bærrene skal sås på helt tørre grene. Såtidspunktet strækker sig fra december til marts, eller så længe der er friske bær. { Mens man venter på det rigtige tidspunkt, er det bedst at hænge grenene udendørs. De kan tåle frost, regn og sne og holder sig friske i adskillige uger. Bær, der har en tyndtflydende slim har mistet spireevnen, så her kan det ikke betale sig at forsøge. { Når der skal sås, klemmes frøet med klæbemassen ud af bærret, og den hvide skal smides væk. Frøet sås på en rimelig lodret blyanttyk gren med frisk glat bark. På vandrette grene regner frøet let af. Er grenen fugtig, kan bærerne ikke klæbe sig fast. { Selv om frøet senere glider en smule ned, skal man lade det være. { Det er en god idé at så 10-15 frø i hvert træ. Man ved nemlig ikke hvilke frø, der bliver til hanplanter, og hvilken der bliver til hunplanter, og der skal to til for at få nye bær. For at følge udviklingen, kan det være en god idé at mærke stederne med en poseclips. Man glemmer nemlig hurtigt, hvor det nu var de små frø blev sået. { Projektet er lykkes, hvis der i april kommer en til tre grønne spire. Spirene bøjer sig ind mod grenen og suger sig fast til grenen. { I starten går udviklingen meget langsomt, men efter fem-seks år kommer de første bær. { Nogle har den opfattelse, at kun danske bær dur, men det er ikke rigtigt. Man kan sagtens forsøge sig med udenlandske bær købt i et af de store varehuse. Så kys konen eller manden. Pil bærerne af planten, og gå i gang med såningen.