Færdselsforseelser

Sådan gør du, hvis du møder en spøgelsesbilist

Hvad gør du, hvis en spøgelsesbilist kommer drønende direkte imod dig? Vejdirektoratet giver gode råd i en ny pjece. Se Vejdirektoratets nye pjece her.

En 19-årig spøgelsesbilist lå fredag morgen stadig på operationsborde efter en alvorlig ulykke ved Randers, der kostede en mand livet. Fotomontage: Jens Morten

En 19-årig spøgelsesbilist lå fredag morgen stadig på operationsborde efter en alvorlig ulykke ved Randers, der kostede en mand livet. Fotomontage: Jens Morten

Sådan gør du, hvis du møder en spøgelsbilist:

  • Hold til højre.
  • Lad være med at foretage overhaling
  • Forsøg aldrig at stille dit køretøj i overhalingsbanen for at stoppe en spøgelsesbilist
  • Hvis muligt, kør fra på et sideanlæg eller en frakørsel og afvent melding i radioen
Kilde: Vejdirektoratet Antallet af bilister, der spøger på de danske motorveje stiger, det har nu fået Vejdirektoratet til at udgive en pjece om, hvordan du skal forholde dig, når en spøgelsesbilist kører direkte imod din bil. - Vi hører, at mange bilister er bekymrede ved at møde spøgelsesbilister. Derfor prøver vi at hjælpe folk, så de på forhånd kan sætte sig ind i, hvad de kan gøre, siger Erik Randrup, der er ansat til at bekæmpe spøgelsesbilister for Vejdirektoratet, til P4 København. De tre vigtigste råd er, at man skal holde til højre, aldrig må begynde at overhale og så ringe til 112. Stigning i spøgelsesbilister Da redegørelsen blev opgjort sidste år, havde hele 60 spøgelsesbilister allerede været på færde i de første fire måneder af 2008. Redegørelsen viste også, at kun hver sjette spøgelsesbilist pågribes, samt at to ud af tre er påvirket af spiritus, narkotika, over 65 år eller demente.