Aalborg

Sådan gør vi

Vi gør, som vi plejer - også når vi køber ind. De varer, der ryger ned i indkøbskurven er de samme som i sidste uge og ugen før. Vi tænker ikke over om, om konkurrententens udgave måske smager bedre. NORDJYSKEs testpanel sætter hver lørdag tænderne i en række forskellige udgaver af de samme dagligdags varer og kommer med et bud på, hvilken der er bedst. Produkterne er blot et udvalg af, hvad der findes på markedet. De er købt i butikker i Aalborg, og priserne er købspriser på dagen. Mange af varerne vil ofte kunne ses som tilbud, så de vil med garanti kunne købes til andre priser på andre dage. Vores smagsdommere er to erfarne medarbejd ere fra Hotel- og Restaurantfagskolen i Aalborg. Kristinn Kristinsson er uddannet konditor i 1988 ved Postbageriet i Aalborg. Siden 1993 har han undervist kommende bagere. Han er desuden med på det danske kokkelandshold. Ellinor Byskov har været faglærer på teknisk skole siden 1983. De første 10 år på skolehjemmet, men siden 1993 har hun undervist bl.a. de kommende catere.