Sådan har gældskrisen udviklet sig i EU

fakta

2009: Oktober: Grækenland advarer om, at landETSs økonomi er i en "krisetilstand". 2010: Januar: Spanien annoncerer en treårig spareplan på 50 milliarder euro. Marts: Irland spytter flere milliarder euro ind i landets kriseramte banksektor. April: Grækenland beder om krisehjælp og får hjælpepakke på 110 mia. euro. Maj: EU og IMF opretter ny lånepulje på 750 milliarder euro til eurolande i store gældsproblemer. - Spanien og Portugal bebuder stramme spareplaner. Juli: Italiens parlament godkender en upopulær sparepakke på 25 mia. euro. November: EU og IMF enes om redningspakke på 85 milliarder euro til Irland. 2011: Marts: Portugals parlament siger nej til en ny runde sparekrav. Den socialistiske mindretals-regering går af. April: Portugal presses til at bede om hjælp. Maj: Krisepakke til Portugal på 78 milliarder euro. Juni: Grækenland har brug for en ny hjælpepakke. Grækenland godkender spareplan på 28,4 milliarder euro Juli: De 17 eurolande og IMF giver deres ja til at udbetale nye milliarder til Grækenland og afværger dermed i første omgang et græsk statsbankerot. - Eurolandenes stats- og regeringschefer styrker EU's eksisterende krisefond til 440 milliarder euro. - Det italienske parlament bliver enig om nye nedskæringeri. Eurolandene mødes til ekstraordinært krisemøde i Bruxelles for at nå til enighed om den nye græske sparepakke. Analytikere advarer mod, at det er sidste chance for at redde eurozonen.