Danmark

Sådan kan en regering gribe ind i en arbejdskonflikt

Konflikten mellem KL og lærerne kan ende med et regeringsindgreb, hvis alle muligheder er udtømte.

Sådan kan en regering gribe ind i en arbejdskonflikt

KL og Danmarks Lærerforening mødes fredag eftermiddag i Forligsinstitutionen. Når de ikke til enighed, kan konflikten ende med et regeringsindgreb, hvis alle forhandlingsmuligheder er udtømte og en lockout er trådt i kraft.

* Regeringsindgreb er langt fra et ukendt fænomen i en faglige kamp. De sidste to store konflikter - den såkaldte Skraldekonflikt i 1995 og Storkonflikten i 1998 - endte begge med politiske indgreb.

* Overenskomstforhandlingerne i foråret 1998 endte i en storkonflikt, som de fleste danskere især husker, fordi vi gik amok og hamstrede fødevarer i stor stil. Især gær stod højt på listen.

- Oprindeligt var der et forhandlingsresultat, der dog blev stemt ned ved en urafstemning på LO-området. Kravene var højere mindsteløn, bedre pension og en sjette ferieuge.

- Storkonflikten, der lammede det danske arbejdsmarked, endte i et regeringsindgreb, der blev legitimeret med hensynet til kyllingeproducenterne, "vis kyllinger ellers dør af sult".

* Ved begge politiske indgreb i 1995 og 1998 fastlagde regeringen indholdet i lovindgrebet. Det kan også bliver tilfældet i denne konflikt.

* 1998 greb regeringen ind efter 11 dage og ophøjede stort set mæglingsforslaget fra forligsmanden til lov.

* Tidligere har politikerne foretrukket at ophøje et mæglingsforslag til lov eller vedtage en lov om tvungen voldgift.

* Det har været noget nyt, at regeringen og politikerne i de senere år har forholdt sig langt mere selvstændigt i forhold til form og indhold.

- I 1985 brød Schlüter-regeringen ind i en konflikt, blot efter seks dage. Frem for at tage udkastet til den skitse til et mæglingsforsalg, der lå fra Forligsinstitutionen, formulerede regeringen sin egen løsning, der stillede lønmodtagerne dårligere end skitsen.

Kilde: leksikon.org og Berlingske.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.