Sådan kan fisk forhindre vold og kriminalitet

Omega-3 kan forebygge asocial og voldelig adfærd

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

HELE LANDET: Fedtsyren omega-3 kan blive et vigtigt element i forebyggelsen af asocial og voldelig adfærd, hvis man skal tro resultaterne af en ny undersøgelse.

Forsøg med det, der populært kaldes fiskeolie, når det sælges som kosttilskud, viser sig nemlig at påvirke hjernen effektivt, så børn udvikler sig mindre aggressivt og asocialt.

Det antyder i hvert fald undersøgelsen fra University of Pennsylvania, hvor forskere har testet, hvordan omega-3-tilskud påvirker børn mellem 8 og 16 år, der enten fik et glas juice beriget med omega-3 eller bare juice.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i et gammelt forsøg på Mauritius, hvor børn som tre-årige blev bedt om at deltage i et program, hvor de skulle spise to en halv portion mere fisk og samtidig fik ekstra kognitiv stimulering, motion og generelt sundere ernæring.

Som 11-årige viste deltagerne sig i EEG-målinger at have en markant forbedring i hjernens funktion, sammenlignet med andre børn. Da de var 23 år, var de 34 procent mindre kriminelle.

- Vi konstaterede, at børn, der havde en dårligere ernæringstilstand som 3-årige, var mere asociale og aggressive som 8-, 11- og 17-årige, siger Adrian Raine, der er professor i kriminologi, psykiatri og psykologi og kalder sig neurokriminolog.

Han var en del af forskergruppen bag undersøgelsen af børnene på Mauritius.

- Omega-3 regulerer neurotransmittere, forbedrer neuronernes effektivitet og øger deres dendristiske forgrening (neuronerns fangarme, red.), men vores krop kan ikke selv producere det, siger Raine.

Hjernescanninger har tidligere vist, at omega-3-tilskud øger funktionen af den dorsolaterale præfrontale cortex, som, ifølge Raine, har vist sig at være mere beskadiget eller dysfunktionel hos kriminelle.

Juice med omega-3

Raines nye studie ser på, hvordan et glas juice med et gram omega-3 en gang om dagen i seks måneder påvirker 100 børns hjerne i forhold til 100 børn i en kontrolgruppe. Børn og forældre i begge grupper tog en række personlighedstests og udfyldte spørgeskemaer i starten af undersøgelsen.

Efter seks og 12 måneder tog forskerne en blodprøve og bad både forældre og børn om at besvare spørgsmål.

Omega-3 hjælper børn med ADHD

Forældrene blev bedt om at vurdere deres børns aggressivitet og antisociale adfærd som slagsmål, men også deres depression, angst og indadvendthed. Børn blev også bedt om at vurdere disse træk hos sig selv.

Mens børnenes egne oplevelser af dem selv ikke ændrede sig i nogle af grupperne, faldt den gennemsnitlige antisociale og aggressive adfærd ifølge forældrene efter de seks måneder. Men også efter 12 måneder havde børnene stadig en lavere antisocial og aggressiv adfærd.

10 vigtige grunde til at spise fisk oftere

- I sidste ende så vi en 42 procents reduktion i antisocial og aggressiv adfærd og en 62 procents reduktion i risikoen for depression, angst og indadvendthed, fortæller Raine.

Overraskende viste forældrenes besvarelser af spørgeskemaerne også en forbedring af deres egen antisociale og aggressive adfærd. Dette kan forklares ved, at forældrene selv drak nogle af deres børns tilskud, eller simpelthen på grund af en positiv reaktion på deres børns egne adfærdsmæssige forbedringer.

10 måder din hjerne bliver klogere med alderen

Forskerne mener, at deres resultater sammen med Mauritius-resultaterne giver god grund til yderligere at undersøge om omega-3 kan være en mulig tidlig behandling af antisocial adfærd.

Og måske skulle de servere fisk lidt oftere i fængslerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.