Sådan koges kål og græskar i 1616:

18. oktober 2002 08:00
Kål at koge: Derom meget at skrives gøres ikke behov. Det ved hver Bondekvinde. Og ofte skal man hos en Bonde smage en bedre Søbekål end undertiden ved et Herrekøkken. Dog koges en Søbekål i på denne måde: Sæt Vand og Havregryn på Ilden med et Rødløg eller to små hakket. Lad det koge indtil det bliver smukt jævnt. Hak Kålen meget småt; jo finere den hakkes des bedre bliver den. Når så det er jævnt, så put kålen i, og lad den koge til den er blød. Put så noget smør i: Men hvis du derimod vil have den med Flomme(fedt), så skær flommen i småstykker forinden og put den i sammen med havregrynene. Græskar at koge: Skær det i stykker og skær det grønne af. Tag også det bløde og Kernerne indeni og smid det væk, eller gem Kernerne, hvis de er modne til senere såning: Det øvrige bløde kan ikke bruges. Skær derefter stykkerne i små Terninger. I forvejen skal du sætte en gryde med mælk over ilden, og når det koger, kastes terningerne i, og lad det koge. Når det så er tilpas mørt, så mos det med en Træske, og sæt det på ilden igen. Når det har kogt, så læg noget ristet hvedebrød i og lad det koge op igen. Put derefter Smør, Peber og Safran i, så har du en kostelig ret. Kilde: Kogebog fra 1616.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...