Sådan kommer AaB videre i Europa League

Se hvordan AaB skaffer sig vej til møde med storhold

Anders Green
AaB kan møde storhold, hvis holdet går videre til 1/16-finalen i Europa League. Foto: Martin Damgård
Sport 28. november 2014 16:42

AALBORG: Med sejren over Steaua Bukarest kan AaB nu selv afgøre, om holdet skal gå videre til 1/16-finalen.

Her kan holdet udover en stor sportslig udfordring mod europæiske storhold efter alt at dømme sikre sig en pæn ekstraindtægt på grund af tv-indtægter og stor tilskuerinteresse.

De hold, som ender på tredjepladsen i deres Champions League-gruppe, deltager automatisk i Europa League, og blandt de hold, der allerede deltager i Europa League, er der også særdeles attraktive modstandere.

Alt afhængigt af resultaterne i den sidste Champions League-runde kan modstanderne blive hold som Manchester City, Roma, Ajax Amsterdam eller Liverpool.

En sejr over Rio Ave vil helt sikkert sende AaB videre, men selv med et nederlag i den sidste kamp er spillet ikke nødvendigvis ude.

Her er de tre scenarier:

- Ved AaB-sejr over Rio Ave: Så går AaB videre som nummer et eller to afhængig af resultatet af Steaua Bukarest-Dynamo Kiev.

- Ved AaB-uafgjort: Her skal AaB håbe, at Steaua sætter point til mod Dynamo Kiev. Steaua er bedre indbyrdes end AaB, så ved pointlighed går rumænerne videre.

- Ved AaB-nederlag: Samme som ved uafgjort. AaB går videre, hvis Steaua ikke samtidig besejrer Dynamo Kiev.

AaB spiller den sidste kamp mod Rio Ave 11. december på udebane.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...