Sådan kommer centret til at se ud

Museumsinspektør har nu fået tegningerne

Lasse Damsgaard
1
EMNER 26. august 2007 10:05

- Gennem 18 år har man forsøgt at hæve besøgstallet, og de senere år har der da også været en pæn stigning. Men vi vil gerne have mange flere besøgende, og med oplevelsescentret er vi overbeviste om, at museet - ja, for så vidt hele området - får et ordentlig skub. Sådan lyder det fra museumsinspektør Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet i Løgstør, der nu har fået tegninger i hånden fra arkitekt Poul Lasse Ganges, der viser de endelige streger som håndværkerne skal forholde sig til i forbindelse med licitationen på museets nye oplevelsescenter. Som omtalt i avisen forleden, så bliver licitationen afholdt 26. september. Selve byggeriet er beregnet til at koste i omegnen af fem millioner kroner - hertil kommer et par millioner til en lang række sideaktiviteter til det maritime oplevelsescenter. Anders Bloksgaard ser det nye maritime oplevelsescenter som ¿ankerpunkt¿ nummer to på havnen i Løgstør. Det første punkt er Kunsttorvet. - Området omkring det nye maritime oplevelsescenter skal være dér, hvor man søger hen for at få sig en masse oplevelser. Man kan f.eks. kigge på akvarium med fisk fra Limfjorden, man kan gå på café, spise sin madpakke - eller lege med ungerne, kigge på krabbebassin eller sejle.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...