Sådan lokker supermarkedet os til grønne indkøb

Nudging kan få os forbrugere til at lægge 20 procent mere frugt og grønt i indkøbskurvene.

Du bestemmer ikke helt selv, hvor meget frugt og grønt, du får med hjem fra supermarkedet. Det gør bl.a. også din underbevidsthed, og det kan butikkerne "udnytte" til at gøre dine indkøb grønnere. Foto: Iris/Scanpix

Du bestemmer ikke helt selv, hvor meget frugt og grønt, du får med hjem fra supermarkedet. Det gør bl.a. også din underbevidsthed, og det kan butikkerne "udnytte" til at gøre dine indkøb grønnere. Foto: Iris/Scanpix

HELE LANDET: Ordet ”nudging” er engelsk og betyder normalt at puffe eller skubbe, og det handler om at give os forbrugerer små skub i den grønne retning.

Det kan bl.a. være i forhold til, hvor man placerer de forskellige varer i butikken, så der er størst sandsynlighed for, at vi køber dem.

I et af de afsluttende forsøg afprøvede man en række forskellige tiltag eller interventioner, som de kaldes i fagsprog, i en periode på tre uger.

Samlet set blev salget af frugt øget med 23 procent og salget af grønt med 20 procent sammenlignet med en forudgående kontrolperiode på 12 uger.

Interventionerne bestod bl.a. i placering af grønsager ved butikkens indgangsparti for at udnytte, at forbrugernes energi og lyst til at købe sundt er størst ved starten af indkøbsturen.

Vække danskernes appetit

Skilte blev brugt til at fremhæve lokale produkter for at nudge kunderne til at vælge de lokale frem for de udenlandske. Og ved kassen blev frugt lagt side om side med slik som en sund, alternativ snack til f.eks. en chokoladebar.

- Forbruget (af frugt og grønt, red) er faldet de seneste år, så det er vigtigt, at vi kommer på banen med noget, der vækker danskernes appetit på mere. Det skal være let og attraktivt at købe, tilberede og servere frugt og grønt, så tror jeg på, at vi kan øge forbruget i de danske familier - og det er vigtigt for folkesundheden, siger Line Damsgaard fra Landbrug & Fødevarer.

/BLM/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.