Sådan opdager du fup-firmaerne på nettet
Gode råd til at undgå at blive snydt under den elektroniske julehandel
HELE LANDET: Stadig flere danskere handler på internettet, og det gælder også, når julegaverne skal købes ind.
Men hovedsagligt udenlandske svindlere har fundet ud af, at der med oprettelse af snyde-hjemmesider og fup-firmaer er penge at hente.
Derfor giver politiet og e-mærket - der er den danske ordning for sikker handel på internettet - en række gode råd til at afsløre, om du er ved at købe ind hos et fiktivt firma.
Knudrede sætninger
Netop fordi det langt overvejende er udenlandske svindlere, som står bag, så er det en god ide at holde øje med både sprogfejl, grammatiske fejl og knudrede sætninger med forkerte ordstillinger, fordi svindlerne ofte bruger computere til at oversætte til dansk.
Et andet faresignal er, at firmaets email-adresse er en hotmail eller en gmail-adresse, som kan oprettes i falske navne. I det hele taget er det en god ide, at kontrollere firmaets kontaktoplysninger.
Man bør også stoppe op, hvis der er sat skæve priser på varerne.
Se på prisen
Fupsiderne omregner nemlig ofte priser til dansk valuta uden hjælp fra mennesker, så en vare kommer til at koste 331,54 kroner og ikke de 350 kroner, som man normalt ville runde op til.
Endelig er der ting, som bestyrker at hjemmesiden er god nok. Det er dels selve e-mærket samt firmaets cvr-nummer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.