Sådan påvirker overvægt din Alzheimers-risiko

Hvis du er midaldrende og overvægtig, kan du være i risikogruppen for at udvikle Alzheimers

slankeviden.dk
Foto: Colourbox
Hele landet 18. september 2015 17:02

HELE LANDET: Er du overvægtig omkring 50-års alderen øges din risiko for at få Alzheimers tidligere med flere år.

Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i Molecular Psychiatry fra det amerikanske National Institute on Aging (NIA), hvor forskerne har fulgt midaldrende mænd og kvinder i over 14 år, for at se hvordan deres overvægt påvirkede tidspunktet for, at Alzheimers brød ud.

Tidligere undersøgelser har antydet en sammenhæng mellem fedme og øget risiko for Alzheimers, men undersøgelsens medforfatter Dr. Madhav Thambisetty siger, at det var uklart om denne overvægt påvirkede tidspunktet, hvor Alzheimers viste sig.

I den nye undersøgelse så de på 1.394 kognitivt normale voksne, som var en del af Baltimore Longitudinal Study of Aging (BLSA), der er et af de længste befolkningsstudier af aldring i USA.

Holdet vurderede deltagernes BMI ved 50-års alderen og deres udvikling af Alzheimers via neurologiske vurderinger hvert andet år i gennemsnitligt 14 år. I løbet af denne periode udviklede 142 deltagere Alzheimers.

Forskerne fandt, at personer, som var overvægtige eller fede midt i livet, det vil sige et BMI på 25 eller derover, gennemsnitligt var tilbøjelige til at udvikle Alzheimers omkring 6,7 måneder hurtigere end deltagerne med en sund vægt under 25 i BMI.

Derfor kan jordnøddesmør afsløre Alzheimers

Hvad mere er, viste risikoen for tidligere Alzheimers sig at stige, des højere BMI var. For eksempel var deltagere med et BMI på 30 midt i livet tilbøjelige til at udvikle Alzheimers et år tidligere end dem med et BMI på 28.

Derfor kan forkølelsessår medføre Alzheimers

Forskerne obducerede også 191 afdøde patienter, hvor forskerne fandt, at personer med et højt BMI var mere tilbøjelige til at have mange amyloid proteiner i hjernen, der er kendetegnende for Alzheimers. Det gjaldt selv døde, der ikke havde haft demens.

12 madråd mod Alzheimers

Selv om de ikke kan forklare sammenhængen mellem overvægt og Alzheimers, mener forskerne, at deres resultater understreger vigtigheden af at holde vægten nede, når man er midaldrende, for ikke at blive ramt tidligt af Alzheimers.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...