Lokalpolitik

Sådan, sådan - eller sådan?

Mange bud på, hvad der skal ske med de 27 nordjyske kommuner og Nordjyllands Amt

Regnemaskinen har en vigtig rolle, når kommunalpolitikerne i disse uger forsøger at gætte, hvordan fremtidens nordjyske kommuner kommer til at se ud. Det store spørgsmål, mens stregerne er tegnet på landkortet, har været: Hvordan når vi op på 50.000 indbyggere? Indbyggertallet har nemlig været et af de få mulige kriterier, der er sluppet ud fra strukturkommissionens ellers hermetisk lukkede møder. Ender 50.000 med at blive minimum, må 26 af Nordjyllands 27 kommuner opgive deres selvstændighed. Kun Aalborg ligger med 162.264 indbyggere over. Selv Hjørring og Frederikshavn er med hver ca. 35.000 indbyggere i så fald for små. I dagens avis luftes så omvendt tanken om, at kommunerne også kan blive for store. Og at Aalborg bør deles i to. Med dette forslag vækkes givetvis hos nogle den heftige debat op til den seneste kommunalreform i 1970 i live. Dengang prøvede man i Nørresundby og dens nordlige nabokommuner at skabe én kommune, men projektet kuldsejlede - formentlig blandt andet på grund af intern uenighed. Og intet i signalerne fra strukturkommissionen antyder, at der herfra skulle komme forslag om at splitte Aalborg eller andre tilsvarende kommuner. Fra 27 til syv? Hvis Aalborg får lov at bestå uændret, vil der tilbage i resten af Nordjylland være 333.000 indbyggere - svarende til seks-syv kommuner ud fra en rent matematisk fordeling. Nu er det ikke givet, at de 50.000 bliver et nagelfast mindstemål. I Danmarks mere tyndtbefolkede områder ville det resultere i geografisk set meget, meget store kommuner. Og dét skal kommissionens medlemmer ifølge forlydender have indset ufornuften i. Vestvendsyssel og Han Herred er et godt eksempel: Hvis man lagde de fem nabokommuner Løkken-Vrå, Pandrup, Aabybro, Brovst og Fjerritslev sammen, ville man næsten nå op på 50.000 indbyggere - men der ville blive over 60 kilometer fra den ene ende af kommunen til den anden! Når indbyggertallet har været så stærkt i centrum, skyldes det den opfattelse, at især de allermindste kommuner vil have svært ved at klare fremtidens krav. Vil man lave en reform, som udelukkende betyder et farvel til kommuner med for eksempel færre end 10.000 indbyggere - hvilket også vurderes at kunne blive udgangen - bliver "kun" 11 nordjyske kommuner ramt på selvstændigheden: Læsø, Sindal, Løkken-Vrå, Brovst, Fjerritslev, Nibe, Sejlflod, Farsø, Skørping, Nørager og Arden. Men en sådan reform vil selvsagt også involvere flere, fordi landet ikke ligger sådan, at de små kommuner blot kan slåes sammen. Det vil næppe heller i alle tilfælde være fornuftigt, fordi - som det er blevet sagt - to fattige kommuner ikke automatisk bliver til én rig. Farvel til amter Mens der altså er stor usikkerhed om, hvad der sker med kommunerne, synes det langt mere sikkert, at amternes dage i den nuværende form er talte. Nogle har længe talt for helt at fjerne dette "mellemste" niveau i den offentlige forvaltning. Men vindene blæser nok mest i retning af, at amterne erstattes af et antal regioner. Måske fem, måske syv. Hvis det sidste bliver tilfældet, svarer det til en halvering af antallet i forhold til i dag. Et kernepunkt i diskussionen om regionerne har været, om disse skulle have en direkte valgt politisk ledelse eller ej. Socialdemokraterne har markeret, at skal de støtte en kommunalreform, er dette en ufravigeligt krav. For Nordjyllands Amt, der i dag tæller cirka en tiendedel af landets befolkning, kan udgangen blive, at amtet skifter navn til region, men bevarer samme geografiske udstrækning som i dag. Er en halv million indbyggere for lidt, kan Viborg Amt med knap halvt så mange borgere måske blive makker til Nordjylland. Tre forslag Sådan som billedet tegnes lige nu, forventes det, at strukturkommissionen lægger op til tre forskellige modeller: Model 1: Amterne lægges sammen til mellem tre og syv regioner, der i grove træk skal løfte amternes nuværende opgaver. Kommunerne består - dog lægges der måske op til sammenlægninger for kommuner med under 10.000 indbyggere. Model 2: Amterne lægges sammen til et antal regioner, men fratages en række af de nuværende opgaver. I stedet overdrages disse opgaver til kommunerne, der følgelig er nødt til at være større. Derfor vil der her ske et større antal kommunesammenlægninger. Model 3: Amterne nedlægges, og en del af deres opgaver løses af nye selskabskonstruktioner, der minder om selvejende institutioner. Andre opgaver overdrages til kommunerne, der skal være større end i dag. Feltet er åbent Kommunalforsker lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet pointerer, at selv hvis kommissionen fremlægger tre modeller som disse, vil den efterfølgende politiske debat givetvis resultere i yderligere et antal modeller, hvor man kombinerer elementer fra de tre foreslåede - og tilføjer andre. - Det er fantastisk svært at spå om, hvor den politiske diskussion ender. Feltet er meget åbent, siger han. Roger Buch føler sig heller ikke overbevist om, at kommissionen vil komme med en entydig anbefaling 9. januar. - Det er jo også en mulighed, at der kommer flere anbefalinger, støttet af forskellige mindretal, siger han. Hvor den politiske debat ender, gav tre forhenværende forleden i bladet Danske Kommuner deres bud på. Forhenværende KL-formand Evan Jensen og en anden eks-formand Thorkild Simonsen - der også har en fortid som indenrigsminister - tegner sammen med fhv. departementschef Henning Strøm, arkitekt bag kommunalreformen i 1970, deres bud på det ny kommunale Danmarkskort. Thorkild Simonsen ser for sig otte nordjyske kommuner - bortset fra Aalborg hver bestående af tre-fem nuværende kommuner. I øvrigt ser han stort på amtsgrænserne og lader Mariager indgå i en ny østhimmerlandsk kommune, mens Purhus, Aalestrup, Tjele og Møldrup i hans forslag lægges sammen med Hobro og Nørager. - Hvis det skal være en bæredygtig reform, som skal holde i mange år, så skal der nok lidt skrappere indgreb til, end man ellers ville være tilbøjelig til. Ellers holder det ikke, siger Thorkild Simonsen til bladet. Også Evan Jensen krydser amtsgrænser i sit bud, der på nogle punkter ligner Thorkild Simonsens. Men Evan Jensen lader Fjerritslev slå sig sammen med Hanstholm og Thisted. Lempelig reform Henning Strøm går mest lempeligt til værks af de tre. Han mener, at det bedste vil være netop en "lempelig reform", hvor ingen kommune har under 15.000 borgere. Derfor slår han som hovedregel to kommuner ad gangen sammen til én, men lader dog fire bestå uændret i Nordjylland i forhold til i dag: Aalborg, Skagen, Sæby og Støvring. Sidstnævnte er i en beregning, foretaget af Dansk Institut for Computerstøttet Journalistik, udpeget som dén i Nordjylland, der har den største medgift at byde på i en ny kommunalstruktur. Efter Henning Strøms mening er medgiften så stor, at Støvring godt kan stå på egne ben også i fremtiden. Nu skal strukturkommissionen altså slet ikke trække streger, men kun foreslå principper. Men hvis politikerne på Christiansborg accepterer principperne, bør de meget hurtigt føres ud i livet, mener formanden for den nordjyske kommuneforening, borgmester Kristian Schnoor (S) i Sejlflod: - Vi skal have en debat i foråret, dernæst mulighed for frivillige sammenlægninger og - hvor det ikke er muligt - en lov. Altsammen så hurtigt, at de nye kommuners ledelse kan vælges ved det ordinære kommunalvalg i november 2005. Går der længere, sættes nemlig alt i stå i årevis i kommunerne - og det har vi som samfund slet ikke råd til, siger han.