Sådan smitter HIV

] Hiv smitter kun gennem blod, skedesekret, sæd, præsæd og modermælk. Disse kropsvæsker indeholder så koncentrerede mængder af virus, at de kan overføre smitte. ] Kroppens øvrige væsker - spyt, sved, tårer - indeholder også hiv, men aldrig i en mængde, så man kan blive smittet af det. ] Hiv smitter kun, når det kommer direkte ind i blodbanen, hvilket kan ske på følgende måder: - ved ubeskyttet sex mellem mand og kvinde - ved ubeskyttet sex mellem mænd - gennem blod, for eksempel ved at dele sprøjter og kanyler - fra en hiv-smittet mor til hendes barn under graviditet, ved fødsel eller under amning. ] Der er risiko for smitte alle steder, hvor hiv-inficeret blod, sæd, præsæd eller skedesekret kan komme i berøring med en slimhinde. Slimhinde findes i munden og øjnene, i skeden, i urinrøret på penishovedet og i endetarmen. Hiv kan ikke trænge gennem hud eller lukkede sårdannelser.