EMNER

Sådan sparer du på brændstoffet

Nordjyderne har danmarksrekord i at blande sig

Foto Colorbox

Foto Colorbox

NORDJYLLAND:Nordjyderne er landets bedste til at give deres chauffør gode råd om, hvordan man kører mest energirigtigt og sparer på brændstoffet.

Og der er meget at spare, op til 20 procent af forbruget, oplyser Trafikstyrelsen, som nedenfor giver 10 gode råd.
I næsten hele landet er det tabu at blande sig i chaufførens kørsel. Blot ikke i Nordjylland viser Trafikstyrelsens undersøgelse.
Her blander mere end halvdelen af passagerne sig i kørslen og rekordmange, nemlig 38 procent, gør det for at opdrage chaufføren til at køre energirigtigt.

De 10 gode råd

De 10 gode råd til at spare på brændstoffet og dermed udgifterne er.

1. Brems med motoren. Du sparer brændstof ved at holde bilen i gear i stedet for at koble ud og køre i frigear frem mod et lyskryds eller et sving.
2. Kør i et så højt gear som muligt. Ved bykørsel eller langsom landevejskørsel vil forbruget være 30-35 procent højere ved at vælge 3. gear frem for 5. gear.
3. Accelerer kvikt. Første gear bør kun bruges til at rulle bilen i gang. Herefter accelererer du med gaspedalen trykket ca. halvt ned, og inden motoren når op over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear.
4. Vær forudseende. Følg med i trafikken. Afpas farten, når du nærmer dig et lyskryds eller en anden forhindring, så du kan køre uden at bremse.
5. Tjek dæktrykket. Hvis dine dæk mangler 20 procent luft, stiger brændstofforbruget med 5-10 procent.
6. Aircondition koster. Klimaanlægget øger brændstofforbruget med op til 15 procent.
7. Tøm bagagerummet. Som tommelfingerregel kan man regne med, at 100 kilo ekstra vægt øger brændstofforbruget med 4 procent.
8. Afmonter tagbagagebærer og tagboks efter brug. En tagboks kan øge forbruget op til 15 procent.
9. Brug instrumenterne. Mange biler har brændstofmålere, der kan vise dit aktuelle forbrug, hvor langt du kører på literen i gennemsnit og hvor meget brændstof, du har brugt på hele turen.
10. Kør ikke for hurtigt. En forøgelse af hastigheden fra 110 km/t til 130 km/t giver en stigning i forbruget på op til 20 procent.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.