Sådan stemte de

Byrådet skulle stemme om de to lokalplanforslag på sit ekstraordinære møde. Dels lokalplanforslaget for et område ved Amerikavej - Plejehjemmet Solgaven, dels for et område ved Fayesgade, Hobro Alderdomshjem. De skulle også stemme om det økonomiske grundlag. Der blev flertal for det hele. For lokalplanforslaget ved Solgaven stemte socialdemokraterne og de konservative. Imod stemte Venstre. Hobrolistens Svend Nielsen undlod at stemme. For lokalplanforslaget ved Hobro Alderdomshjem stemte socialdemokraterne og de konservative. Venstre stemte imod, Svend Nielsen fra Hobrolisten undlod at stemme. For de økonomiske grundlag - anlægsbudgettet eller skema A - stemte socialdemokraterne og de konservative. Imod stemte Svend Nielsen. Venstre undlod at stemme.