Danmark

Sådan undgår du den værste påsketrafik

De bedste tip til at klare trafikken i påsken er at tjekke om, der er kø, inden du sætter dig ud i din bil

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

DANMARK:Påsketrafikken starter skærtorsdag, hvor mange danskere tage i sommerhus eller kører syd på ned over grænsen.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikcenter vil påsketrafikken blive tættest mellem klokken 11.00 og 15.00 torsdag.

De bedste tip til at komme igennem trafikken er at holde øje med den på forhånd.

- Inden man sætter sig ud i bilen og kører, kan man bruge trafikinfo.dk eller vores app med samme navn. Der kan man se trafikken her og nu og planlægge en anden rute, hvis der er kødannelse, siger Mette Nedergaard, vagthavende i Trafikcentret.

Hvis du skal ud og køre torsdag, er der flere steder i landet, du skal være opmærksom på. Der er chancer for tæt trafik i sommerhusområderne i eksempelvis Nordsjælland og Skagen.

Generelt vil der være gode chancer for trafik, hvis man kører ud af de større byer, nede til Rødbyfærgerne, hen over Fyn i retning af Jylland og i trekantområdet, som ved byerne Middelfart, Fredericia og Kolding.

På Køgebugtmotorvejen skal du også være opmærksom på trafikken, da den er berygtet for at være meget befærdet i starten af påsken.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.