Sådan undgår du frostkinder og sprukne læber

Kulden banker på, og det betyder, at højsæsonen for tør hud står for døren

Op i mod hver anden dansker - barn som voksen - oplever problemer med tør hud, når den kolde tid sætter ind. Sprukne læber, frostkinder, tørre hænder og fødder er nogle af de mest velkendte problemer, men ofte skal der ikke så meget til for at komme den tørre hud til livs. Cremeproducenten Decubal har bedt hudsygeplejerske og allergikonsulent Annemarie Yde-Andersen samle de bedste tips til, hvordan du forebygger tør hud i hverdagen.

- Drop de lange varme bade. Små ting som at opgive de lange, varme bade kan gøre en forskel. Det varme vand og sæben er nemlig med til at udtørre huden. Erstat evt. din sæbe med en mild badeolie.

- Dæk huden til i kulden. Koldt og blæsende vejr øger fordampningen fra huden. Så husk hue, halstørklæde og varme vanter for at undgå tør hud.

- Plej dit ansigt dagligt. Den bedste forebyggelse mod tør hud er daglig tilførsel af fugt og fedt. Husk at rense huden i ansigtet og brug en plejende creme som trænger hurtigt ind.

Drik rigeligt med vand

- Husk kroppen. Brug en fugtgivende creme med højt fedtindhold til hele kroppen. Mange oplever også tørre spots om vinteren (fx albuer, ben, hænder, fødder, neglebånd eller kinder). Husk at have ekstra opmærksomhed på disse hudområder.

- Indendørs bliver luften også mere tør om vinteren, hvilket bidrager til yderligere udtørring af huden. Luft ud 2-3 gange om dagen i 5 minutter og hold en stuetemperatur på 20-22 grader.

- Sørg for at spise sundt. De sunde fedstoffer i fx fede fisk og nødder er vigtige byggesten for huden, og frugt og grønt er fyldt med antioxidanter, der holder huden sund.

- Drik rigeligt med vand. Vand fugter huden indefra, og er med til at holde din hud blød og pæn.

- En god nats søvn er hudens bedste ven! Under søvnen bruger kroppen mindre energi og får mulighed for at opbygge nyt væv og udbedre skader i huden. En god nats søvn får også humøret til at stige.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.