Sådan vælger du den rigtige brugte bil

Få gode råd til køb af brugte biler, så du ikke ender med en dårlig handel.

Før du kaster dig over den første og den bedste, så er der en del, som du skal være opmærksom på. Arkivfoto

Før du kaster dig over den første og den bedste, så er der en del, som du skal være opmærksom på. Arkivfoto

Med forårets komme er der sæson for bilkøb. Også de brugte biler er i høj kurs, men før du kaster dig over den første og den bedste, så er der en del, som du skal være opmærksom på. Det skriver FDMs medlemsblad Motor ifølge jp.dk. - Brugtbilmarkedet kan forekomme uoverskueligt, og det er let at lade sig friste af de mest populære biler, advarer FDMs brugtbilsekspert Karsten Meyland Lemche. Han råder bilkøberne til følgende: Sæt dig ind i markedet: Den første bil er sjældent den bedste - prøv en masse. Og sæt dig samtidig ind i, hvilke prisklasser der er, samt fordele og ulemper derved. Husk prøveturen: Ifølge FDM springer halvdelen af bilkøberne prøveturen over og snyder sig selv for at undersøge, om bilen lever op til forventningerne. Husk også at prøveside alle pladser i bilen. Overvej dine behov: Hvor langt har du tænkt dig at køre? Og er der småbørn på vej, så der skal være plads til en autostol. Sådanne ting skal tænkes med i valget af bil. Få undersøgt for fejl: Inden slutsedlen underskrives, bør bilen blive undersøgt for fejl.