Udland

Sådan vil EU-landene fordele deres milliarder

EU skal spare på de fælles udgifter - og ændre på vægtningen af det, man bruger penge på.

Sådan vil EU-landene fordele deres milliarder

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 26 EU-kolleger er fredag eftermiddag enedes om lofterne for deres fælles udgifter i perioden 2014-20.

Her er det budget, der nu skal forhandles på plads med EU-Parlamentet.

I det følgende betegner A det nuværende langtidsbudget for 2007-13, mens B er resultatet af de sidste dages topmøde i Bruxelles.

Alle tal er i milliarder euro, opgjort i 2011-priser.

* SAMLET BUDGETLOFT:

A:1033,4. B: 996,8.

* UDGIFTER:

1) Intelligent og inklusiv vækst, delt op i underpunkterne:

a) Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse. Dækker blandt andet forskning, uddannelse og teknologisk udvikling. A: 91,1. B: 125,7.

b) Økonomisk, social og territorial samhørighed/strukturfonde. Bruges til at udjævne uligheder mellem EU's regioner og fokuserer dermed på de mindst udviklede egne. A: 354,8. B325,1.

2) Bæredygtig vækst; naturressourcer. Dækker landbrugsstøtte, fiskeriet, landudvikling, miljø og klima. A: 420,7, heraf 330,9 i direkte landbrugsstøtte. B: 373,2, heraf 277,9 i direkte landbrugsstøtte.

3) Sikkerhed og medborgerskab. Dækker blandt andet asyl, immigration, grænsekontrol, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse. A: 12,4. B: 15,7.

4) Et globalt Europa. Rummer EU's udviklings- og katastrofebistand, støtte til EU's udvidelse. A: 58,8. B: 58,7.

5) Administration. Ud over løn og drift i EU's institutioner er det blandt andet pensioner og drift af særlige EU-skoler. A: 56,9. B: 61,6.

Øvrige udgiftsposter, som EU's nødhjælpsreserve, globaliseringsfonden og andre udgiftsposter, der teknisk ikke hører under EU's langtidsbudget, men som alligevel tælles med som udgifter. A: 40,7. B: 36,8.

* INDTÆGTER:

Pengene kommer fra:

- Et almindeligt kontingent, udregnet med udgangspunkt i de enkelte medlemslandes bruttonationalindkomst.

- En særlig form for EU-moms.

- Mulige indtægter fra en kommende finansskat, hvis nogle EU-lande går sammen om at indføre den.

* De såkaldte rabatordninger er meget komplicerede og svære at sætte præcise beløb på.

- Der er en ny rabat til Danmark svarende til en årlig nettoreduktion af det danske EU-bidrag på en milliard kroner. Desuden en stigning i Tysklands rabat og reduktioner i de eksisterende rabatordninger til Storbritannien, Holland, Sverige og Østrig.

Kilde: EU-Kommissionen og konklusioner fra EU-topmødet 7.-8. februar 2013.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.