Udland

Sådan vil EU-landene fordele deres milliarder

EU skal spare på de fælles udgifter - og ændre på vægtningen af det, man bruger penge på.

Sådan vil EU-landene fordele deres milliarder

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes 26 EU-kolleger er fredag eftermiddag enedes om lofterne for deres fælles udgifter i perioden 2014-20.

Her er det budget, der nu skal forhandles på plads med EU-Parlamentet.

I det følgende betegner A det nuværende langtidsbudget for 2007-13, mens B er resultatet af de sidste dages topmøde i Bruxelles.

Alle tal er i milliarder euro, opgjort i 2011-priser.

* SAMLET BUDGETLOFT:

A:1033,4. B: 996,8.

* UDGIFTER:

1) Intelligent og inklusiv vækst, delt op i underpunkterne:

a) Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse. Dækker blandt andet forskning, uddannelse og teknologisk udvikling. A: 91,1. B: 125,7.

b) Økonomisk, social og territorial samhørighed/strukturfonde. Bruges til at udjævne uligheder mellem EU's regioner og fokuserer dermed på de mindst udviklede egne. A: 354,8. B325,1.

2) Bæredygtig vækst; naturressourcer. Dækker landbrugsstøtte, fiskeriet, landudvikling, miljø og klima. A: 420,7, heraf 330,9 i direkte landbrugsstøtte. B: 373,2, heraf 277,9 i direkte landbrugsstøtte.

3) Sikkerhed og medborgerskab. Dækker blandt andet asyl, immigration, grænsekontrol, kultur, sundhed og forbrugerbeskyttelse. A: 12,4. B: 15,7.

4) Et globalt Europa. Rummer EU's udviklings- og katastrofebistand, støtte til EU's udvidelse. A: 58,8. B: 58,7.

5) Administration. Ud over løn og drift i EU's institutioner er det blandt andet pensioner og drift af særlige EU-skoler. A: 56,9. B: 61,6.

Øvrige udgiftsposter, som EU's nødhjælpsreserve, globaliseringsfonden og andre udgiftsposter, der teknisk ikke hører under EU's langtidsbudget, men som alligevel tælles med som udgifter. A: 40,7. B: 36,8.

* INDTÆGTER:

Pengene kommer fra:

- Et almindeligt kontingent, udregnet med udgangspunkt i de enkelte medlemslandes bruttonationalindkomst.

- En særlig form for EU-moms.

- Mulige indtægter fra en kommende finansskat, hvis nogle EU-lande går sammen om at indføre den.

* De såkaldte rabatordninger er meget komplicerede og svære at sætte præcise beløb på.

- Der er en ny rabat til Danmark svarende til en årlig nettoreduktion af det danske EU-bidrag på en milliard kroner. Desuden en stigning i Tysklands rabat og reduktioner i de eksisterende rabatordninger til Storbritannien, Holland, Sverige og Østrig.

Kilde: EU-Kommissionen og konklusioner fra EU-topmødet 7.-8. februar 2013.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst