Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Lærerne frygter, at reformen af folkeskolen vil føre til en discountskole. Men det afviser regeringen.

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

Med sit udspil, der blev præsenteret før jul, ønsker regeringen at opfylde følgende tre nationale mål:

* Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

* Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

* Elevernes trivsel skal øges.

Udspillet lægger op til, at:

* Elever i 0.-3. klasse skal være i skole i mindst 30 timer om ugen.

* Elever i 4.-6. klasse skal undervises i 35 timer om ugen.

* Elever i 7.-9. klasse skal undervises i 37 timer om ugen.

* Dansk og matematik skal opprioriteres med én ekstra lektion om ugen i hvert fag.

* Eleverne skal have engelsk fra 1. klasse.

* Der indføres såkaldte aktivitetstimer, hvor læring skal foregå gennem bevægelse.

* Lærerne skal kun undervise i deres linjefag.

* Frem mod 2020 afsættes en milliard kroner til at efteruddanne lærerne.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.