sådan virker en løgnedetektor

Den klassiske løgnedetektor-test tages ved hjælp af en såkaldt polygraf, som måler blodtryk, puls, åndedræt og svedudledning. Spørgsmål i en test besvares kun med ja eller nej, og interviewet løber over to runder af fem til ti minutters varighed. Den første runde skal registrere stressniveauet og er en blanding af harmløse og meget nærgående spørgsmål. Der kan både spørges: “bliver du færdiguddannet i år” og “har du nogensinde stjålet”. De fysiologiske udsving kommer til syne på en computerskærm, og første rundes resultater holdes op mod anden rundes, hvor der stilles mere konkrete og skyldbetonede spørgsmål, som “har du taget pengene”. Er udsvingene større i anden runde end i den første, er personen dumpet. Hvorfor lyver vi? Det er almindelig enighed blandt forskerne om, at der findes egoistiske løgne, der har til formål at beskytte os selv mod at komme i vanskeligheder, mod pinligheder, tab af ansigt samt tab af andres kærlighed og interesse. Men der findes også altruistiske løgne, som bruges for at tage hensyn til andre, for ikke at såre og for at få andre til at føle sig godt tilpas. Og således er løgnen altså i høj grad en del af den lim, der får hverdagen til at hænge sammen. Hvordan lyver vi bedst? Du får hverken en sort streg i panden eller en lang næse, når du lyver. Flakkende øjne er heller ikke et sikkert tegn. Og det er altså meget svært at spotte, om en person lyver eller ej. Men modsat kropsmimik kan det være svært at styre ansigtets finere bevægelser. Forskning i falske smil har vist, at der ofte var forskel på den følelse, som munden viste, og den, som øjnene angav. Og man har også fundet ud af, at ansigtet byder på små følelseslækager og mikroudtryk, hvis man giver udtryk for noget andet, end man føler. Så hvis du vil træne i at blive en god løgner, handler det om at kontrollere dit ansigt. Hvad er mikroudtryk? Mikroudtryk defineres som små, hurtige muskelforandringer i ansigtet. Teorien har været, at disse i konkrete sammenhænge kan afsløre en fabrikeret forklaring eller en simuleret følelse. Enkelte forskere har hævdet at det er muligt at optræne evnen til at observere mikroudtryk. Men en ny canadisk undersøgelse antyder, at det kan være vanskeligere end hidtil antaget. De nye resultater viser at: Følelseslækager blev observeret hos alle forsøgspersonerne, men ikke i alle tilfælde hvor de forfalskede følelsesudtryk. Mikroudtryk blev observeret hos 22 procent af forsøgspersonerne i to procent af alle udtryk. Mikroudtryk opstår når følelser neutraliseres, maskeres eller vises frem. Nogle følelser er vanskeligere at fabrikere end andre Glæde er lettere at simulere end negative udtryk. Mikroudtryk varer mere end et sekund. Mikroudtryk opstår kun i den øvre eller nedre del af ansigtet, ikke i hele ansigtet. Folk blinker mere, når de simulerer følelsesudtryk, end når de neutraliserer følelsesudtryk. Hvilke løgne bruger vi? Over for familien og venner er det ofte en altruistisk løgn, vi serverer. Mens fjerne bekendte eller fremmede ofte bliver spist af med en selvcentreret løgn. Hvem lyver mest? Kvinder og mænd lyver cirka lige meget. Men kvinder har en tendens til at benytte sig af flere alturistiske og sociale løgne end mænd.