Vin

Sådan vurderede vi

Smageholdet slider med vurderingen af sangioveserne.

Smageholdet slider med vurderingen af sangioveserne.

Vi var seks smagere. Foruden mig selv er det en lille trænet flok amatører med særlig interesse for vin og med stor smageerfaring. Det er krævende at lave så stor en smagning. Man må ikke tage fejl, og man må ikke mister koncentrationen undervejs. Smageholdet er amatører, fordi langt de fleste forbruger ikke er professionelle. Vi er ude efter en vurdering af lægfolk, der selv kunne finde på at købe så dyr vin. Vi har brugt det samme smagehold i en årrække. Derfor er smagningerne af store vine, som vi normalt afvikler én gang om året, sammenlignelige. Vi har tidligere smag bl.a. bourgogner, spanske vine, portvin, amaroner og sydafrikanere. Der anvendes en pointskala fra 1 til 6. Den kan direkte omsættes til antal stjerner. Med seks smagere kan en vin altså højst opnå 36 point. Skalaen ser således ud: 1. Ringe 2. Uinteressant 3. God 4. Meget god 5. Fremragende 6. Enestående Skalaen er justeret efter, at tre stjerner tildeles den gode supermarkedsvin. Smagerne må ikke tale sammen, før alle har tildelt point og skrevet dem ned. Vinene må kun kommenteres, hvis man mener at have registreret en fejl i en vin. Så vidt det er muligt anvendes så en reserveflaske. Det er op til importørerne selv at beslutte, om de vil gardere med reserveflasker. Ved denne smagning blev to reserver taget i brug. Hvis en vin vurderes til at være syg, tages den ud af smagningen og bedømmes ikke, hvis der ikke er en reserve.